Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 4. juli 2025
Velkommen nu, o Gysen sød, Forsikkringen, at du er nære, en Følelse, som om din skjære Begravningsdragt mig let berørte, som om dens Raslende jeg hørte og Linets Luftning mig omflød! Da tindrer Øjet friskt som før, og Smilehullerne forsøge paany som før som før at spøge. Men naar du, Elskte, er forsvunden, da stivner alt igjen om Munden... da er det, Francis , som jeg døer.
Men værst det blir, ifald det kommer ud, at jeg har brudt kontorets første bud, og åbenbaret skjulte ting af vigtighed. FALK. Så den er strafbar, slig en uforsigtighed? Den tvinge kan en offentlig person til at begære straks sin demission. Det er et lovbud for os, statens mandfolk, at gå med lås for munden selv blandt grandfolk.
Men munden var for stor til det smale ansigt med den korte, rette næsen og de blaaaarede, buede tindinger og den var litt blek, men hun hadde tætte, blanke tænder, naar hun lo. Og ellers var alting saa spinkelt den høie, slanke hals, og armene, som var laadne av fint, lyst dun, og hænderne, som var lange og magre.
At Ørnulf vog min fader, den bedrift fører du altid i munden; men mæler rygtet sandt, så er gerningen ikke så hæderlig, som du tænker. THOROLF. Hvad rygte taler du om? Jeg tør ikke nævne det, thi du vilde blive vred derover. THOROLF. Så ti, det ser jeg helst. HJØRDIS. Nu, det kan jo også gerne siges.
»Å, vær så snil at give mig et Ben til Hunden min!« sagde jeg. »Bare et Ben; der behøver ikke at være noget på det; den skal bare have noget at bære i Munden.« Jeg fik et Ben, et prægtigt lidet Ben, hvor der endnu var lidt Kød tilbage, og stak det ind under Frakken. Jeg takked Manden så inderligt, at han så forbauset på mig. »Ingenting at takke for,« sagde han.
Jenny hadde lagt merke til hende da, fordi hun var saa god paa ski og hadde set saa kjæk og chic ut i sportsdragt med den sveisne figuren. Hun var pyntet paa et vis endda. Spadserdragten var moderne, men den sat ikke. Og ansigtet var gammelt med daarlige tænder og grætne furer om munden under en stor hat med mange strudsfjær.
Kapteinen paa „Grand Falls“, en firskaaren mørk mand, svarte øieblikkelig: „Aeroplan, hallo! Kast taugstigen ned, hvis dere er færdige. Hr. Rockerman sier at det er ikke første gang han klatrer op ad en slik.“ Den lille mand som stod ved siden av kapteinen, tok cigaren ut av munden og svinget den muntert, for paa denne maate at bekræfte hvad der var blit sagt.
DAGNY. Før kveldstid er der ingen fare. HJØRDIS. Til mig? Efter det, som gik for sig igår? DAGNY. Mest efter det. Hjørdis, fostersøster, bær ikke had til mig; glem de ord, som sorg og onde vætter lagde mig i munden; forlad mig al den tort jeg voldte dig; thi, tro du mig, jeg er nu tifold usaligere end du! HJØRDIS. Usalig du; Sigurds hustru?
Men Heggen der med den tykke, røde munden, han drømte ialfald neppe om et romantisk eventyr
Hun svarede ikke paa hans Spørgsmaal, men sad med lukkede Øjne og et lyst Smil om Munden og gav kun et Par smaa, bekræftende Nik. Andreys Læber blev hvide.
Dagens Ord
Andre Ser