Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 6. oktober 2025
Men hun orket det altsaa ikke mere . En dag fik hun brev fra ham, og han skrev blandt andet, at hun endelig maatte raadføre sig med en læge . Samme aften skrev hun et kort brev til Gunnar Heggen at hun ventet et barn i februar og om han kunde skaffe hende adressen paa et stille sted i Tyskland, hvor hun kunde være, til det var over. Heggen svarte med omgaaende post: Kjære Jenny.
På Jæmtelandsfjeldet er mit hår bleven gråt. Jeg har lånt hus hos ulv og bjørn. I ser, fru Inger, jeg trænger eder ikke; men både adel og almue har eder behov. FRU INGER. Det gamle omkvæd. OLAF SKAKTAVL. Ja, det klinger ilde i eders øren, det véd jeg nok; men I får høre det alligevel. Kort og godt: jeg kommer fra Sverig. Der er uro påfærde. I Dalarne skal det bryde løs. FRU INGER. Jeg véd det.
Nede ved Stortinget, lige ved den første Løve, kommer jeg pludselig ved en ny Idéassociation i Tanke på en Maler, jeg kendte, et ungt Menneske, som jeg engang havde reddet fra et Ørefigen ude på Tivoli, og som jeg engang senere havde været og besøgt. Jeg knipser i Fingrene og begiver mig ned i Tordenskjoldsgaden, finder en Dør, hvorpå der står C. Zacharias Bartel på et Kort, og banker på.
«Det er en evighet siden jeg har været paa et atelier,» sa Gram og saa sig rundt. Han satte sig i sofaen. «De omgaaes ingen av de andre malerne ikke nogen av Deres samtidige?» spurte Jenny. «Nei ingen,» sa han kort. «Men .» Jenny tænkte sig om, « men hvordan i alverden har De forresten fundet hitop da har De spurt hjemme hos mig eller i Kunstforeningen ?» Gram lo. «Nei.
Kort og godt, det hænder alle Mennesker at stå fast for en Gangs Skyld, og det just netop i de simpleste Spørgsmål. Det siger intet, det er bare Tilfældighed. Som sagt, jeg er på et hængende Hår i Færd med at få mig en liden Latter over dig.
Jeg længtes næsten hjem og efter det Rom, jeg hadde hørt om og set billederne av De vet, far » Han lo kort. «Jeg syntes ikke, jeg kunde raa med andet. Bare se paa billeder, som andre hadde gjort og læse det, andre hadde skrevet, og plukke ut og ordne om andres arbeider og leve med digtede mennesker i bøkerne. Mellem dere følte jeg mig saa fortvilet alene. Men saa sa De det om at være alene.
„Skriv hans Navn op inde i Kontoret!“ afbrød han hende kort; „men lad det ikke hænde oftere! De ved, at det er imod Reglementet!“ En gammel, skaldet Herre, som et Øjeblik før var kommen ind, havde imidlertid nærmet sig og betragtede Andrey med et mistroisk forskende Blik.
FRØKEN SKÆRE. Kort sagt, som de for mig så tidt erklærte, en bæk, en hytte og hinandens hjerte. FALK. Ak ja! Og så ? FRØKEN SKÆRE. Så brød hun med sin slægt. FALK. Hun brød ? FRU HALM. Hun brød med den. FALK. Se, det var kækt. FRØKEN SKÆRE. Og flytted til sin Stråmand op på kvisten. FALK. Hun flytted op! Foruden sådan vielse? FRØKEN SKÆRE. Å fy! FRU HALM. Fy skam!
Forfatteren har anmodet mig om at ledsage denne fortælling med et kort forord, naar den nu skal utgives i bokform efter først at ha været trykt i Folkebladet. Professor C. E. Nordberg har i denne bok skildret noget av norsk kirkeliv i en større landsmenighet. Det væsentlige træk i fortællingen er menighetens undervurdering av et langt, opofrende og trofast arbeide i menigheten.
«Ja, jeg sa vil.» Jenny aandet kort og heftig, som hun vilde svare men saa tok hun sig i det. Væmmelsen kom op i hende halvfuld var hun, det visste hun godt selv. Det manglet bare, at hun skulde gi sig til at skrike op jamre, forklare, hyle og graate kanske fuld. Indfor Gunnar. Hun bet munden igjen over ordene. De kom til sin port.
Dagens Ord
Andre Ser