Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 12. juni 2025
Georg tænkte, at han vilde søge at gøre sin Gnavenhed fra Aftenen før god igen. Da Georg endelig trak sit Manuskript op af Lommen og begyndte at læse, følte Andrey det som en Befrielse. Det, Vennen i Dag læste, var ingen politisk Artikel eller Afhandling af dem, han skrev „i sit Ansigts Sved“, som han udtrykte sig, men derimod Lyrik, skreven i hans gode og ledige Timer.
I Hovedkvarteret traf han Helene; det var hendes Tur til at gøre Tjeneste den Dag.
Å nej, når man ikke griber sig an, så GINA. Men hvad skal jeg da gøre? Jeg sætter jo i aviserne alt det jeg årker, synes jeg. HJALMAR. Ja, aviserne, aviserne; du ser, hvad det hjælper til. Og så har der vel ikke været nogen og set på værelset heller? GINA. Nej, endnu ikke. HJALMAR. Det var jo at vente. Når man ikke er om sig, så . Man må ta' sig rigtig sammen, Gina!
Hun vil vinde noget ind for Fremtiden, og du vil blive noget kvit af Fortiden, og I vil begge vende dygtigere tilbage! Jo længer I bliver borte, des bedre, hvis du vil lytte til mit Raad. Dersom du skulde gøre dig Skrupler ved at trække af Partiets Fond, saa vil jeg med Glæde forsyne dig med de nødvendige Midler. Naa, hvad siger du saa til mit Forslag?“
HJALMAR. Å snak; du bare fordærver øjnene med det. HEDVIG. Langt ifra. Kom her med penselen. Ja, det vilde jo ikke vare mere end et minut eller to. HEDVIG. Pyt, hvad skulde det så gøre? HJALMAR. Men ikke fordærv øjnene! Hører du det? Jeg vil ikke ha' noget ansvar; du må selv ta' ansvaret på dig, det siger jeg dig. Ja ja, det skal jeg nok. HJALMAR. Du er svært flink, Hedvig.
FALK. Nej, jeg har pegt på målet, sæt nu over, min stolte Svanhild, hvis De springet vover. Vær kæk; vis, De har mod at være fri! SVANHILD. At være fri? FALK. Ja, det er netop frihed, at gøre heltud fyldest i sit kald; og De , det véd jeg, blev af himlen viet til værn for mig mod skønheds syndefald.
„Jeg skal gøre mit Bedste!“ svarede Tania. „Men jeg frygter desværre, at her heller ikke er synderlig Sikkerhed for ham.“ „Det er alligevel ubetinget det sikreste Sted,“ mente David og tog lidt efter Afsked. Saa snart han var gaaet, løb Tania hen og stillede sig paa Vagt bag Vinduesgardinet hun kunde herfra overse Gaden i hele dens Længde.
Naar de først var uden for deres egen Dør, skulde de med en Dirk aabne Døren til Trappen, der førte ned til Stueetagen. De fire forskellige Gange dernede blev kun bevogtede af én Mand, som altsaa havde at gøre sin Runde igennem dem alle, og Fangerne behøvede kun at afvente det Øjeblik, da han forsvandt i en anden Gang, for at smutte ud i den, hvor Berkuts og Kunitzins Celle laa.
Der var intet at gøre ved det . . . . Jeg sidder der på Bænken og tænker over alt dette og er temmelig trist. Jeg væmmedes ved mig selv; endog mine Hænder forekommer mig modbydelige.
Det smagte ingenting; en ram Lugt af Blod stod op fra Benet, og jeg måtte ganske straks begynde at kaste op. Jeg forsøgte igen; hvis jeg bare fik beholde det, vilde det nok gøre sin Virkning; det galdt at få det til at bero dernede. Men jeg kasted atter op. Jeg blev vred, bed heftigt i Kødet, sled af en liten Smule og svælged det ned med Vold.
Dagens Ord
Andre Ser