Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 12. juni 2025
Se, om du ikke kan ordne det for mig!“ „Jeg skal gøre mit bedste! Men hvor er Vasily? Hvorfor kom han ikke med?“ „Han var ikke i Kaféen i Aften. Jeg sendte Bud til ham, at jeg gik herop. Han maa være ude rimeligvis i Operaen. De spiller „Robert“. Ellers vilde han have været her for længe siden.“ Hun stak Haanden i Lommen og trak et stort, gammeldags Guldur frem.
NILS LYKKE. I vilde sagt noget mere. Å nej, det kan være det samme. NILS STENSSØN. Hvoraf ler I, herre? NILS LYKKE. Af ingenting, herre! Ja, det får I gøre som I selv synes. NILS LYKKE. Så lad al forstillelse fare. I er kendt, grev Sture! Tror I også, at jeg er grev Sture? Jeg er ikke grev Sture. NILS LYKKE. Virkelig ikke? Hvem er I da? NILS STENSSØN. Mit navn er Nils Stenssøn. Nils Stenssøn?
Jeg troed, at dette vilde gøre det af med ham; men Manden gik villigt med på alt; om jeg havde fundet et Navn som Barabas Rosenknopsen, vilde det ikke have vakt hans Mistanke. »Det skal være en flink Mand, har jeg hørt.« sagde han, forsøgende sig frem.
Andrey havde som sædvanlig ledsaget hende hjem; men da de begge var i en lykkelig og oprømt Stemning, havde han taget imod hendes Tilbud at gaa med op og drikke en Kop Te under Foregivende af, at det kunde gøre godt efter al den megen Talen. De havde haft et ualmindeligt fornøjeligt lille Aftensmaaltid og passiarede nu let og utvungent sammen.
Mekanisk satte jeg Brillerne igen på, tog Knapperne i Hånden og gik; jeg sagde Godnat og lukked Døren efter mig som sædvanlig. Se så, der var ikke mer at gøre! Udenfor Trappegabet standsed jeg og så endnu engang på Knapperne. At han slet ikke vilde have dem! sagde jeg; det er dog næsten nye Knapper; jeg kan ikke forstå det!
„Det er ikke muligt at dømme derom, før Zina er kommen tilbage,“ svarede David. „Men jeg er bange for, at vi i Øjeblikket ikke kan gøre noget for ham.“ „Af hvad Grund?“ spurgte Andrey. „Fordi vi ikke har de fornødne Midler!“ sagde David med et Suk. „Vi er for Tiden meget vanskeligt stillede. Det vil du snart kunne overbevise dig om.“
Jeg kunde give tusender til, dersom det var uskrevet; thi ja, da jeg véd, at det just ikke vil gøre eder synderlig ondt at høre, så kan jeg jo ligeså godt sige det rent ud, jeg elsker eder ikke, og vil aldrig til at elske eder. Vær I derfor, som sagt, fullkommen tryg; jeg skal ingensinde gøre forsøg på at Men hvad fattes eder ? ELINE. Mig? Intet; intet.
Tvungen af Trang til at henvende mig til ham . . . . Skulde ikke vare ret længe, før jeg skulde betale det tilbage . . . . Når jeg fik Honoraret for min Avisartikel . . . . Han vilde gøre mig så stor en Velgærning . . . . Endnu mens jeg talte, vendte han sig til Pulten og fortsatte sit Arbejde. Da jeg var færdig, så han påskrå henimod mig, rysted sit smukke Hoved og sagde: »Nej!« Bare Nej.
Jeg ringled en Smule med mine Penge i Lommen og bød hende uden videre med på et Glas Vin et eller andet Sted . . . . i Betragtning af, at Vinteren var kommet, he-he . . . . Det behøved ikke at tage lang Tid . . . . Men det vilde hun vel ikke? Å, nej, Tak, det gik vel ikke an. Nej, det kunde hun ikke gøre.
Shepelev, som var en ganske ung Mand med blegt Ansigt og langt Haar, lyttede opmærksomt til Helenes kritiske Bemærkninger, og smilede nu og da, naar hun blev særlig skarp. Han syntes at more sig over den unge Piges usminkede Oprigtighed. „Ja, jeg tror selv, at du vil kunne udrette mere end jeg,“ sagde han til Andrey, da Helene var færdig. „Kan du gøre dig fri?“
Dagens Ord
Andre Ser