United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !
Andrey forstod, at Georg ikke lod sig sende bort. „Nuvel, saa lad os straks gaa til Stationen! Vi har daarlig Tid!“ sagde han til Gendarmerne. Det var ham om at gøre saa hurtigt som muligt at komme væk fra Stedet, thi der var allerede fuldt af nysgerrige omkring dem. „De har at vente, til Patrouillen kommer!“ sagde deres Cerberus kort. „Vi kan ikke forlade vor Post for Deres Skyld!“
Nej, jeg kunde ikke komme ud i Skogen iaften, det fik gå som det vilde, jeg havde ikke Kræfter til det, og Vejen var så endeløst lang. Jeg vilde få Natten til at gå, som den bedst kunde, og blive hvor jeg var; blev det for koldt, kunde jeg spadsere omkring lidt ved Kirken, jeg agted ikke at gøre flere Omstændigheder med det. Og jeg læned mig bagover og halvsov.
Hvis det blot lykkedes dem at gøre én Mand ukampdygtig, vilde Overmagten være paa deres Side, fire Mand maatte sagtens kunne gøre det af med Eskorten.
NILS STENSSØN. Nu ja, I forstår mig nok; jeg mener, at hun så nødig vil tage hånd i med, for at drive de fremmede herremænd ud af landet. NILS LYKKE. Ja, det har I ret i. Men nu får I gøre, hvad I kan, så går det nok. NILS STENSSØN. Jeg? Ja, Gud bedre så sandt; det skulde stort hjælpe, om jeg NILS LYKKE. Da er det dog selsomt, at I gæster hende, når I ikke har bedre håb.
„Se saa, nu er jeg færdig til at gøre vor Herskerinde min Opvartning!“ tilføjede han. Masha tog nu Afsked for at gaa hjem efter først at have bedt David hilse Zina og Annie. „Hvem er den Annie?“ spurgte Andrey, da hun var gaaet. „Annie Vulitch! Du kender hende godt! husker du ikke, at du traf hende ved Grænsen?
Og Høkerchefen selv havde måske siddet indenfor i Værelset ved Siden af og følt sig på et hængende Hår opfordret til at gå ud til os og se, hvad det var, som foregik. Nej, der var ingen Grændse længer for, hvad jeg kunde gøre af nederdrægtige Ting! Nå, men hvorfor var jeg ikke bleven sat fast? Så var det kommet til en Afslutning. Jeg havde jo sågodtsom rakt Hænderne frem til Jærnene.
Han og Vasily fandt snart hos en af Byens Anden-Klasses Hestehandlere en flink, lille Steppehest med lille Hoved og lige Ryg. Ejeren garanterede, at den var vant til at bære Sadel. I Løbet af de følgende Dage søgte Andrey at gøre sig kendt med sit Dyr, som viste sig at være klogt, hurtigløbende og heldigvis ikke sky hvilket var af den allerstørste Vigtighed.
»Nå, Herregud, så er der jo ikke mere at gøre ved det!« »Nej. Jeg beklager det; men . . . .« »Farvel!« sagde jeg. Nu steg Vreden op i mig, glødende og brutalt. Jeg hented min Pakke i Portrummet, bed Tænderne sammen og løb på fredelige Folk på Fortouget og bad ikke om Undskyldning.
Da dette ikke lykkes mig, stirrer jeg forhærdet ret frem og bider Hovedet af al Skam, der var ingen Råd med det, jeg står Ansigt til Ansigt med »Kommandøren«. Jeg blir skødesløst fræk, jeg tager endog et Skridt frem fra Husvæggen, forat gøre ham opmærksom på mig.
Opblæst af Håb og Tilfredshed, stadigt optagen af min mærkelige Skitse, som jeg hvert Øjeblik trak op af Lommen og læste i, vilde jeg straks gøre Alvor af det og gå i Gang med Flytningen.
Dagens Ord
Andre Ser