Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 23. juli 2025
Offer tror han det er, men det er ikke tvertimot. Aa jeg har graatt nat efter nat og dag efter dag inde paa værelset mit, fordi jeg skjønte, han længtes efter mig, og jeg har forsøkt at friste ham, Jenny, det vesle jeg kunde og han støter mig fra sig . Jeg er saa glad i ham, Jenny. Si, gaar det ikke godt an at elske en mand paa den maaten og? Kan jeg ikke godt si, at jeg elsker Lennart?»
«Vet De » Jenny smilte lystig « Helge gik ogsaa efter mig paa gaten han og en veninde av mig og jeg. Ja han var nu altsaa gaat vild da, nede i de gamle gaterne ved Loppetorvet. Og saa kom han altsaa bort og snakket til os slog an, som det heter med et fint uttryk. Slik gik det til, at vi blev kjendt.
FRU INGER. Du vil snart begribe. Da vi ikke kan søndertræde ormen, så må vi binde den. ELINE. Vogt jer vel, at ikke snoren brister. FRU INGER. Det kommer an på dig, hvor fast den skal strammes. ELINE. På mig? FRU INGER. Længe har jeg mærket, at Østråt er dig et fangebur. Det huger ikke en ung falk at sidde imellem jernstænger. ELINE. Min vinge er stækket.
Sir Ralph stillet sig ved vinduet og stirret ut. „Apropos,“ sa Dale, „mon der er et sted i nærheten av skolen hvor det gaar an at lande?“ „Like foran hovedbygningen er der en stor, aapen græsslette,“ svarte Sir Ralph, „netop hvad De behøver, skulde jeg tro?“ „Udmerket! Vi burde kunne komme fint ned der.“
Gram saa litt paa hende: «Ja saa tar vi paa os da.» Da de kom ned i gaten, var fru Gram gaat. «Vi maa ta trikken Gert, det er sent.» Hun gik litt. Saa sa hun pludselig heftig: «For Helges skyld ogsaa maa vi det gaar ikke an for hans skyld heller med dette hemmelighetskræmmeriet mellem os » Fru Gram lukket selv op for dem.
Jeg tænkte efter det, standsed ligefrem op i Gaden og tænkte efter, men vidste ikke af et eneste stille Sted i hele Byen, hvor jeg kunde slå mig ned en Stund. Der blev ingen anden Udvej, jeg fik gå tilbage til Logihuset i Vaterland. Jeg krymped mig ved det, og jeg sagde hele Tiden til mig selv, at det gik ikke an, men jeg. gled dog fremad og nærmed mig stadig det forbudte Sted.
Jeg ringled en Smule med mine Penge i Lommen og bød hende uden videre med på et Glas Vin et eller andet Sted . . . . i Betragtning af, at Vinteren var kommet, he-he . . . . Det behøved ikke at tage lang Tid . . . . Men det vilde hun vel ikke? Å, nej, Tak, det gik vel ikke an. Nej, det kunde hun ikke gøre.
GINA. Nej men, herr Werle, det er slettes ikke noget værelse for Dem, det. HJALMAR. Men, Gina, hvor kan du da sige det? GINA. Jo, for det værelset er hverken stort nok eller lyst nok, og GREGERS. Det kommer det ikke så nøje an på, fru Ekdal. HJALMAR. Jeg synes såmænd det er et ganske pent værelse; og slet ikke så ilde møbleret heller. GINA. Men husk på de to, som bor nedenunder.
Dagens Ord
Andre Ser