Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 4. juli 2025


Og saa spillede Portnerne, og Portnerne fortalte om de store Summer, de vandt, til Urtekræmmer og Spækhøker og Grønthandler, og ogsaa de fulgte Trup. Og Grønthandlerne smittede Sælgekonerne, og saadan i det Uendelige.

Han trykkede min Haand, bad Tjeneren i Forstuen om at hente en Jinrickshaw og sprang op i den, saa snart den kom, og kørte. Da jeg kom tilbage til Billardstuen, var Nikola der endnu. Han spillede med stor Interesse og gjorde de dumdristigste Stød. "Jeg har vist set Deres Ven før," sagde han, da jeg satte mig ned for at iagttage ham.

William tog ikke Øjnene bort fra hans Ansigt, han agtede paa hans Mine; havde han haft tusind Øjne, de vilde lige skarpt, lige ufravendt have hvilet paa dette Ansigt. Han hørte sin egen Stemme, vidste, at han sagde Replikkerne, som han vilde. Men det var ham, som en Fremmed sagde dem, som om en anden spillede og bevægede sig. Han saá kun paa dette Ansigt Men det var stadig ubevægeligt.

Men om Eftermiddagen, naar de spadserede, eller ude i Pavillonen ved Abonnementet til Koncerterne naar Militæret spillede, hver anden Onsdag talte de sammen. Tinka blev altid ganske rød i Hovedet, naar de mødtes.... I Pavillonen var det ogsaa første Gang, hun havde gjort Bekendtskab med Bai ... Han havde straks den første Aften danset mest med hende.

Inde i Dagligstuen var Damerne faldet lidt til Ro, mens Fru Knudsen og Fru Ekberg talte om nye Lejligheder og Eskilstuna-Ovne: -Ja, ja, sagde Etatsraadinden, ja, ja ... men de varmer ikke, de varmer ikke.... Ud paa Aftenen spillede de Lotteri, Damerne og Sundt, der sad og glædede sig over alle de kønne Hænder, der løb saa travlt over paa Bordet.

Frøken Jensen spillede tilsidst en Tyrolervals, og Lille-Bentzen fløj halvflov ud i Køkkenet og valsede med Marie, saa hun hvinte. De maatte alle hjælpe til at faa Bel-ami vækket, da Frøken Jensen skulde gaa; den vilde paa ingen Maade væk fra sit Tæppe. Bai traadte den paa Halestumpen, da Frøken Jensen vendte sig. Lille-Bentzen skulde følge hjem.

Det er spændende. -Mer. Hun tabte. -Mer. Hun spillede omkap med Hungren. -Mer, sagde hun. Mer. Hun havde atter tabt. Hun rystede sin Portemonnæ, den var tom. Lad os holde op, sagde Bernstorf. -Nei. Hvorfor. Hun smøg et Armbaand af sin Arm: Dér, sagde hun. Tag det for 100. Der blev ganske stille, ingen sagde et Ord. Baronesse Rosenkrands tog sin Arm bort fra Ellens Liv. -Giv. Hun fik Kortet.

Det var, som der kom saadan Ro med ham. Naar han sad ved en Kvartskillings med Kalotten og spillede fint med det glade, gamle Ansigt: -Der ser De, min Fa'r, sagde han, naar han tog Stikkene hjem. De to Gamle smaaskændtes. -Det er, som jeg siger dig, Linde.... -Om du vil tro mig, min Pige ... og han bredte Stikkene ud. -Dem, lille Frue, det er Dem. Katinka faldt hen.

Og kom nu og lad os synge vor Psalme og takke Vorherre, fordi han har holdt sin Haand over os og naadigen bevaret os i det gamle AarDerpaa reiste Præsten sig ligesom vi Andre, og vi gik hen til Pianofortet, hvor Emmy spillede Psalmemelodien, medens Præsten førte an med sin kraftige Basstemme, og vi Andre stemmede i med: Det gamle Aar henrinder, Saa sagtelig det svinder Og synker i sin Grav.

Den Kroblede jog rundt men idag var hans Ol for tyndt: saa raabte han paa Pladsen og saa raabte han i Gyden, uden Rist. Et Par Officerer gik omkring og talte med Mandskabet. De kom helst der , hvor de kunde vente en Vittighed til Svar. Fire Lolliker raabte hojest de spillede Kort liggende plat paa Maven.

Dagens Ord

favoriserede

Andre Ser