Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 4. juli 2025


Naar Agnes Linde ikke kom til hende, gik Katinka op til Præstegaarden. Hun længtes ordenlig efter at høre hende tale. Og saa saa' hun ogsaa Andersen. Hun saa' dem sammen, Agnes og ham. Hun stod hos, mens de spillede Krocket paa den store Plæne. Hun stod og saa' paa dem de to, som #elskede hinanden#. Hun hørte og saa' paa dem nysgerrigt næsten som et stort Under.

Han vist baade svarede og spurgte i Kulissen, før ham kom ned i Salen, hvor der var mørkt. Menneskene paa Scenen saa' han som Skyggerne af en Laterna magica, og han sad rank, vogtende paa sig selv som en drukken. Det var Scenen med Løgene, de spillede Hollænderen, der græd for sine Løg, sine firehundrede Løg.

Men over alt dette mørke skinnede de lyse Sommerhatte og Damernes Parasoller som brogede Blomster i alle Farver, og under dem tonede atter Menneskeansigter frem, harmfulde, sløve, taalmodig ligeglade eller begejstrede et Liv af Ansigter, der spillede i Tusinder af Afskygninger.

Hendes Højhed blev ved at sidde med Kikkerten for Øjnene eller Viften halv udfoldet i Haanden i sit Skød og saa' ikke og hørte ikke. Hun vidste ikke, hvorpaa hun tænkte; hun følte kun, hun sad saa godt i Ro her i Krogen, mens de spillede alt det dernede.

Stop hende! skreg Charlotte og søgte at gribe fat i Veninden. Men saa fik de samtidig Øje paa den grædende Oline og standsede forlegne. Ane Kokkepige sendte Minka et hvast Blik. Hele Gaarden var forarget over, at den »Bondetøs« sprang rundt her og spillede hjemme. Kom saa, lille Oline, sagde Fru Uldahl og nikkede Farvel til Pigebørnene.

Carl greb dem og bevæget sagde han: -Og kunde jeg da slet ikke gøre Dem lidt glad? Hun saa paa ham og trykkede hans Hænder, og i det milde Tonefald, der gjorde hendes Ord til tusind Kærtegn, sagde hun: -Om De kan, min egen Carl, De er jo mit eneste Solskin. Om Aftenen læste de for hinanden, eller Ellen spillede.

Vi skulde slutte vos sammen, vedblev den første og naar en Karl eller en Husmand gik i Utide, saa ingen Arbejde andre Steder! Det faar vi sgu aldrig sat i Gang! sagde en Pessimist Aldrig! ... Det er dig, der skal gi' Kort, Rasmussen! Og saa gav Rasmussen Kort, og man spillede videre ..... Ny Drikkevarer rekvireredes; og Talen og Latteren lød højere og højere.

Sofie gik rundt og opmuntrede dem med mange Nik. -Tom bar' Baegern', sagde hun, saa En ser Bunden. Tre, fire Soldater fik Harmonikaer frem hver spillede i sin Takt, mens de andre blev ved at synge. Ingen horte Orenlyd; Harmonikaerne slog ind i en Trippedans, og Maren sang til.

Det var disse sammensatte Følelser, Kamilla ikke ret forstod, og som hun bestandig ivrigere søgte at forstaa. Naar hun nu spillede, sad han altid ved Siden af hende paa en høj Straaskammel, Organisten lagde Noder fra sig paa om Søndagen. Undertiden fantaserede hun, saa sad de og talte sammen, mens hun spillede, halvt hviskende, som om de satte dæmpede Ord til Musikken.

-Nej, er der daekket, sagde hun da, helt overrasket, og kom nok saa rank op i Sofaen. Efter The plagede hun Berg til en Whist med Blind. Tine blev som i Badstue saa gloende for hver Rubbert, hun spillede med Skovrideren. Eller Berg laeste, i den store halvmorke Stue, hvor der kun var lyst rundtom Lampen.

Dagens Ord

legatsagen

Andre Ser