Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juli 2025
"Ærlig talt, jeg kan ikke se nogen, men De kan være vis paa, at jeg skal anvende al min Kløgt i Aften for at fremstille Sagen til Gavn for mig, skønt jeg ikke har noget Haab om, at det vil lykkes mig. Ser De, denne Mand har alle Kortene paa Haanden, og vi, ja det er, som om vi spillede ganske alene imod hele Banken.
Hun græd, naar han gik ud, og hun var bange i Mørke. Hun havde en livlig Fantasi, holdt af at pynte sig ud med Slør og Blomster og spillede "Operaer" paa Klaveret. Det var et Ruskomsnusk af Melodier, som hun satte Ord til, mens hun spillede.
»Ja saa«, sagde Præsten idet han pludselig standsede og saae paa mig med et gjennemborende Blik, saa at jeg maatte slaae mine Øine til Jorden, men jeg lagde dog Mærke til, at der spillede et lunefuldt Smil om hans Læber. »Saa det er Deres meget ærede Mening?
-Jeg kender ham, sagde Ida, der sad ganske rolig, med sit purrede Haar: hjemme fra Ludvigsbakke. Hun sagde altid "Ludvigsbakke" ligesom lidt sagtere end alle andre Sprogets Ord. Men Frøken Krohn sagde og lod Fingrene løbe, som spillede hun en Hopsa paa Bordet: -Manden gaar med Stropper i Benklæderne.
Hun spillede adspredt og langtfra saa udtryksfuldt, som hun kunde. Man kunde neppe have ventet Andet, men jeg var kjed derover; for jeg var saa forfængelig paa hendes Vegne, at jeg gjerne havde seet, at hun havde glimret selv overfor Stephensen.
Hidsige og med skinnende Øjne spillede Giovanni og Araberen til langt ud paa Natten, under den nedskruede Gas i Krogen. Kelneren snorkede med Overkroppen frem over Disken. Kvinden spillede ingen stor Rolle for Giovanni. Han kunde nok fare over en Kvinde med ubændig Rasen. Men næste Dag vilde han ikke have kendt hende igen, og der gik lang Tid, inden han søgte til en anden.
Charlot-Dupont-Turnéen sneg sig gennem de tiende Rangs Byer. Det var tomme Huse, ubetalte Regninger, beslaglagte Kufferter, lange ængstelige Dage. Der gik bange Bud til Boghandleren. Om der var solgt noget? Det var som en Frelse, naar der var solgt til Udgifterne. Charlot Dupont var mest saa træt. Han havde paa sit Repertoire en Elegi: La folia, hed den. Den spillede Hr.
Fru Uldahl bøjede sig beroligende hen mod hende: Vi bliver her, Ingwersen, sagde hun fortrøstningsfuldt Naturligvis bliver vi her! Rottbøl var med sin Dukkevogn trippet tilbage til Teltet. Hun stod og saa ud over Bugten, der spillede grønligt i Solen. Indtil hun pludselig standsede midt i Morskaben og gav sig bitterlig til at græde.
-Han havde staaet ved Klaveret og naaede ikke op til Tangenterne en Gang saa lille var han ... naar han spillede. Men han lærte saa rask han havde et Øre blot to Gange at høre det og han spillede uden en Fejl uden en Fejl. -Men saa kom de Aar de slæbte ham rundt til alle Lande, hendes Dreng. -Men nu var det godt igen kun godt ... Fru de las Foresas var saa lykkelig.
Hvordan har gamle Rinaldo det? spurgte Frøkenen og strøg beroligende Tyrk henover Ryggen for at undgaa Forvalterens sjofle Øjne, der spillede om hende. Rinaldo er død, Frøken ... Vi skød ham samme Dag, Godsejeren blev begravet. Kan De ikke komme og gøre det samme ved Tyrk, naar jeg dør, Hans Henriksen? Frøkenen tænker vel da ikke saasnart paa det ? Man kan aldrig vide det! lo hun.
Dagens Ord
Andre Ser