Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juli 2025
Gerson havde naturligvis talt med Kusinen, og hun lo vel, naar han saa let lod sig jage bort. Nej, han maatte netop komme der, nogle Gange i det mindste og saa rent blive borte. Det var det klogeste. Spillede hun smukkere den Dag?
Forleden kom jeg op i Salonen og troede, at jeg var alene, og satte mig til Klaveret og spillede lidt; men saa rejste hun sig pludselig fra en Stol inde i den ene Vinduesniche og kom hen og klappede mig paa Kinden og saa saa forfærdelig bedrøvet ud; og saa gik hun.
-Men naar jeg nu gerne vil høre dem ... Han sad paa en Stol i en Krog ved Siden af Sofaen. Katinka spillede sine fem Stykker, der alle lignede hverandre. Det kunde ellers aldrig falde hende ind at spille for nogen. Men Huus, han sad saa stille, henne i sin Krog, saa man slet ikke mærkede ham. Og saa var han ogsaa ganske umusikalsk.
Moderen spillede til paa Klaveret. Inde i Faderens Stue blev de hidsigere og hidsigere, Toddyglassene blev fyldt og gamle Fangel svor. Morgenen kunde bryde frem, og Pastorerne spillede endnu. -Nu tager vi det sidste Spil paa Græsplænen, sagde gamle Fangel. -Ja, gør det, gør det, sagde Moderen. Pastorerne kom op fra Stolene lidt usikre var de paa Benene og de drog ind gennem Dagligstuen.
"Jeg vil først tale med Prinsen!" "De vil aldrig faa Prinsen at se! Aa, stands ham, von Rosen, stands ham dog!" Hun havde glemt, med hvem hun spillede, denne Prinsesse, og havde for tidligt vist mig sine Kort. Hvorfor skulde jeg vente, indtil hun havde faaet sine Hjælpere tilkaldte? Hendes Opgave var at stille sig mellem sin Mand og mig, min for enhver Pris at faa ham i Tale.
Søstrene spillede langsomt og med kloge Blik over Kortene. Man fik det Indtryk, at de spillede Skak. Ida, der sad og bed sig i Læben, blev rød i Hovedet for hver Gang, hun lagde et Kort paa Bordet, mens Karl uafladelig pludrede med Tanten. -Karl, sagde Fru von Eichbaum: naar man spiller, saa spiller man.
Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions Bjerg, og med det hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og dets Faders Navn skrevet på deres Pander. Og jeg hørte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af stærk Torden, og den Lyd, jeg hørte, var som at Harpespillere, der spillede på deres Harper.
Jeg sagde ham nu, saa godt jeg kunde, hvad jeg havde paa Hjerte, Gamle hørte rolig paa mig, medens et underligt Smil spillede om hans Læber. Da jeg var færdig, lagde han sin Haand paa mit Hoved, og strøg mit Haar tilbage, idet han sagde: »Nu Nicolai, din Nød er ikke saa stor, som Du troer.
Hun slog et Schubert-Hefte op og spillede et #moment musical#, ikke uden Følelse, men saa ængstelig, som om hun frygtede for at røre ved Tangenterne. Det er skrækkeligt, udbrød hun, lige da hun havde taget den sidste Akkord .... Maa jeg ikke holde op? Du kan da ikke paastaa, at det er en Fornøielse at høre paa det.
Hun havde talt om det længe: hun vilde blive oppe til Bordet, bagefter gik de jo alligevel ind til Bai og spillede saa vilde de slet ikke mærke, at hun var syg.... -Den ene Dag i det mindste, sagde hun. -Nu skulde De gaa ind, sagde Doktoren. -Ja, Katinka rejste sig.... -Lad mig hjælpe Dem.... -Tak, det er Trappen, sagde hun. Det er altid svært med Trappen.
Dagens Ord
Andre Ser