United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Her er Ragenesagde jeg og slængede nok saa galant Tøsen hendes Klæder stykkevis hen i Sengen til hende, li'som hun havde smidt dem rundtenomkring, den Sjaskedorthe. Saa gav hun sig til at flæbe nej, saadan rigtig græde.

-Bliver det stadig ved hos Søstrene? spurgte Excellencen, der nogle Gange havde opsøgt Villadsen hos "Søstrene", hvor hun evindelig sad i en Krog, som var hun smidt derhen, foran en Vugge. Jomfruen begyndte saa smaat at snøfte igen: -Ja, Deres Excellence, sagde hun, og hendes Snøften blev igen til Graad: det bliver ved. -Men det er vel Himlens Velsignelse.

Otte Iversen drak en lang Slurk efter ham. Saa sad de der Side om Side paa Truget. Karlen, der havde smidt sig i Halmen igen, sov allerede dybt. Hesten nippede op i Hækken og tyggede saa stille. Lysestumpen brændte i sin Klemme paa Væggen. Dødsstille var der rundt om, Gaarden laa hvid som af nyfalden Sne udenfor Døren i Maaneskinnet. Det var over Midnat.

Hun laa dèr i bar Chemise, alle Kludene var smidt rundtenomkring. Kaptajnen laa ind over Køjen og klynkede og kælede som et andet Barn for at stille hende tilfreds. Han var ikke glad, sølle Djævel. Saa kom Styrmanden igen, ham Fætteren. »Nu er Vandballasten snart pumpet afmældte han med gnavent Gefæs. »Skal vi saa røre Skruen, jeg tror nok, vi kan slippe ud nu.

"Nu er den der. Kom saa." Han og Johannes laa nu begge paa Knæ i Bunden af Baaden og stak Enderne saa langt bag ud mod den anden Ræling som muligt for at holde Baaden i Balance. "Saa op med den. En, to, nu gaar den Ohøj." De to Mænd løftede til, saa Baaden sitrede under dem. Elias havde smidt sig ud over den anden Ræling, saa han næsten laa i Vandet.

Derpaa flænsede han hende, gennemskar alle Leddene, skilte Hovedet fra Kroppen og kastede det ud i Havet. Men inden han forlod Liget, udskar han hendes varme Hjerte og spiste det ..... Saa slængte han hende hen paa Jorden, et Stykke fra Fjæren, og lod hende blive liggende der. Der saa jeg hende, smidt paa Maven ude i Sneen. Dagen efter forlod vi alle Pladsen paa Fangstrejse.

Brækkede Spanter stak stejlt op af Sandet, tykke Dæksflager laa slængte hen, som var de nemt haandtérlige Bordplader; det flød med Kasser og Tønder, snart laa der en Raa, snart en Stump Lønning, man traf baade Taget af et større Ruf og Kabystaget med Skorstenshætten i, og Trapper, Stolebén, Kahytsdøre, Pøse, Tovruller og alt muligt Gods og Inventar var smidt hen i vild Forvirring.

Luften var tung inde i Sovekamret, og Bai laa og havde smidt Tæpperne af sig. Naar Huus kom om Aftenen, sad de mest i Hyldelysthuset. De saa' Ottetoget gaa. En enkelt Bonde var drysset ud paa Perronen og hilste dem, naar han gik forbi og drev hjem. Saa gik de ned i Haven. Kirsebærtræerne stod i Blomst. De hvide Blade gled som en lys glitrende Regn gennem Sommerluften ned paa Plænen.

Saa vidt jeg husker, var det den Nat, Bygdens Idiot kom ind i Dansestuen, kyssede en Pige og blev smidt ud. Hvorpaa min Ven Thomas og jeg forlod Dansen og gik ud i Mørket. Det var mørkt, saa mørkt som paa Bunden af et Blækhus, og vi forvildede os i en Mødding. Her skiltes vi og kunde ikke finde hinanden igen, skønt vi begge raabte og ofte var hinanden meget nær.

Ja, saa er det jo godt! nikkede Karlen og listede af .... Han skulde være smidt paa Hovedet ned ad Trappen! mumlede Baronen, da han atter sad inde ved Bordet og lagde sidste Haand paa sine Boller. Jeg tror nu, du behandler den Slags Folk lidt forkert, Helmuth! Saa aa? Er de Mennesker som vi andre maaske? Nej; men netop derfor, min Ven!