Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
-Men saa blev jeg jo gift. Huus saa' ud paa Frugtblomsternes bløde Sne, der faldt saa lindt over Græsset. -Thora Berg, hvor hun var lystig ... Om Aftenen, naar hun kom fra Selskab med hele Garnisonen i Halen og slog Sand paa alle Ruder gennem Byen. Katinka sad lidt. -Hun er osse gift nu, sagde hun. -Med flere Børn, siger de.... Paa Vejen udenfor gik en Mand forbi. Godaften, sagde han over Hækken.
Det var altid det samme. Undertiden, naar Hendes Højhed spadserede sin Tur paa Terrassen og saa' over mod det lange graa Slot, stilløst og trist, med sine mange smaa Ruder og de gamle Kanoner, som var kørt op og stod og rustede foran den høje Trappe, og Skildvagten den ene Mand, som drev op og ned, vendte om og vendte følte Hendes Højhed som en træt Beklemmelse, som om hele den graa Slotskasse et Øjeblik trykkede paa hendes Bryst.
Madam Bolling havde faaet en Dyne ud paa Kokkengulvet for at finde lidt Hvile. -Hvor det lyder, sagde hun, hvor det lyder! -Ja, Mo'er, ja men sov nu, sov nu.... Som en Orkan forte Stormen Kanonernes Don hen over det rystende Hus. Blaesten slog den stride bestandige Regn mod Ruder og Mur, saa det lod som Gevaerernes Knitren.
Bag Bogskabets Ruder straalede ingen Pragtbind, men det i sit Ydre tarvelige Selskab derinde, der viste sig med gnavede Læderrygge og forrevne eller smudsige Papstykker, bestod af lutter Originaludgaver, blandt hvilke paa de midterste Hylder en stor Del af Goethes og alle Schillers Værker, ligefra »zwoote verbesserte Auflage« af »Røverne«, med den steilende Løve til Vignet og Indskriften »In tirannos«, til en »Wilhelm Tell« med en Tilegnelse, skreven af Schiller selv.
Der blev aabnet Lemme og Ruder overalt oppe og nede i det store Slot, og forfærdede Stemmer spurgte søvndrukkent ud, om hvad der var sket. Uroen lagde sig først længe efter, at Jakob og Ide var i Behold i deres Kamre. Ogsaa Kongen hørte Brølet, han stod ved Vinduet og saa efter Vejret, og han sprang dybt ind i Taarnværelset, Haarene rejste sig paa hans Hoved.
Men Karl han blev ved, overstadig, og omme bag Hjørnet galede han som en Hane: -Saa tror de deroppe, den er fem, sagde han og lo op til de borgerlige Huses Ruder. Pludseligt satte han i Trav, stampende med Fødderne, med Ida ved Siden, der trampede som han, som maatte de røre sig, mens Karl fløjtede. -Paa Mandag er det Frøken Helgesens Fødselsdag, sagde Ida.
Ruderne, Madam Bolling polerte, dirrede i hendes Haender. -Aa Herregud for Jammer aa Herregud for Jammer, sagde hun, mens Haenderne gik hen over de rystende Ruder. Tine lod Karmene vaere, bleg og stirrende sad hun hen paa en Stol. Ude ved Skorstenen skaendtes Husmandskonerne uforstyrrede om det kogende Vand. De var faerdige, og Madam Bolling vilde folge Tine.
Axel syntes endnu man kunde høre de sørgelige Skrig, Mikkel havde udstødt, mens han laa paa Nakke og Hæle og stirrede opad i dybeste Nød, han hørte ham svælge og knirke med Tænderne. Men nu lod han til at være svært tilpas, ualmindelig tilpas . . . Axel saa til de runde, grønne Ruder. Solen brødes i dem, han slog hele Vinduet op. Det var bleven Solskin.
-Er det Dem? hviskede Appel fra sin Seng. -Ja. Tine satte sig paa Kanten hos ham, og Appel tog hendes Haand. Saa faldt han tilbage i Feberen igen. I Vildelse var han hjemme, altid hjemme, i Viborg, ved Soen med "de unge Piger". Ude stansede Kanonerne ikke og Stormen lod ikke af, forbi de rystende Ruder horte man det flygtende Togs evige Vandren som et stigende Vand.
Og saa kom hun Bønner paa Kedlen med en Pind, der var snittet flad i den ene Ende og ganske sort af Grums og Snavs. Gør 'en nu ikke for slap, Mor! sagde Søren. Og Stasia nikkede til ham og gav ham sit Bifald til Kende med et bredt Grin. Solen skinnede ind gennem de smaa Ruder, der lyste grønne og brungule af Ælde. I Vindueskarmen stod et Par skaarede Urtepotter med nogle halvt udgaaede Blomster i.
Dagens Ord
Andre Ser