Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juli 2025
»Gud ske Tak for dem, vi #har#,« svarede Konen. »Det var endda godt, de kom af det kolde Vand og ind i en god Stue ... Hvis der er flere af dem i Havet, saa maa vi da inderlig ønske dem herop til deres Kammerater endnu i Aften.« Den gamle Strandfoged, der var vant til at lade Søsteren raade, nikkede bifaldende. Tjenestekarlen og to Piger kom over med Lys.
Manden sad og læste. I en Krog sad en Kvinde og gav et nyfødt Barn Die. Hendes Ansigt var vendt ned imod det. Et andet stod paa en Skammel og saa til. Det rakte Hænderne op imod dem. Konen sagde noget til Manden, han løftede Ansigtet i Vejret, og jeg saa, at han lo. Det var vist ad ham paa Skamlen. Han strøg med Haanden over den lilles Ansigt ... De havde det saa lunt.
Men vilde hun saa ikke handle, og var hun med sine Pakker allerede helt ude paa Trappen, gav Svenden Køb og Konen fik Tøiet En Dag spurgte Ellen Svenden: Sælger vi det da uden Fortjeneste? Svenden lo ... Nei, det var sat fire Skilling op for Prutningen, Vi kender da nok Maren Peer's. Ellen saa paa ham. Ved Bedstefader det? spurgte hun.
Klaus hørte til og begreb ingenting. Faderen nikkede og gentog en Gang imellem: -Ja, naar de bare havde ham De gik ind af en lille Dør i et stort, graat Hus. Der var en underlig Luft paa Trappen. Faderen blev mere klein og senere paa Benene i Trappen, Konen var geskæftig og spurgte et Par Karle, som havde travlt og løb forbi. -Ja, de er i Garderoben.
Hjemme ventede Herluf om Aftenen paa Konen med Berlingske udenfor Gadedøren, og han læste op af det fugtige Blad midt i Stuen, saa Stemmen gik fra ham, højrød i Hovedet, mens Bedstefaderen rejste sig halvt op i sin Stol og strakte de rystende Arme frem; Tanten havde knuget de foldede Hænder fast ind mod mit Bryst: Krigen var brudt ud.
-Det er Konen, sagde hun. -Hvem? sagde Huus. -Hun, der vaskede. Det var Luftens Dronning, der entrede op ad Trappen med lyserøde Ben i Snørestøvler og bredt vrikkende Derrière. -Miss Flora Luftens Dronning #saa# kaldet ti Øre. Luftens Dronning var med Vifte, som hun haandterede som Figenblad; hun gnaskede Blommer, før hun skulde ind og gaa tilvejrs. -Skal vi derind, sagde Katinka.
Klaus sjaskede af ved Siden af Faderen. Nabokonen snakkede. -Vist maatte vi afsted iaften der er nok om det Ben maa man tro, der hænger i tro bare ikke det og saa var han forsørget ... -Ja, gryntede Mølleren. -Ja det maa De nok sige Ja til ... Som om det var let for Fattigfolk, naar Konen falder fra og man sidder der skinbarlig med Ungerne nej tro bare ikke det, siger jeg. De blev ved at gaa.
Han nævnte altid Konen efter Børnene. „For nogle Aar siden var det ikke saadan. Da var Glæden gledet bort mellem Fingrene paa mig, og den var svær at fange igen. Ser du, lige efter hinanden døde min Fa'r og Mo'r, som jeg altid havde været hos, og som jeg holdt meget af; og lige efter min første Kone, uden at have givet mig nogen Søn.
„Aa, jeg synes, det slog Gnister lige her ved Siden af!“ sagde Konen. „Ja, hvem kan det være?“ svarede Manden. Og den unge Kvinde, som var deres Datter, blev bange, men hendes Forældre gav sig til at mane Aanderne. „Tja, det kunde jo være en Hund,“ sagde Manden, da han var færdig, og den unge Kvinde var atter rolig og tog Spækket for at bringe det ud af Huset.
Konen indskød her en Bemærkning: »Egenlig,« sagde hun lidt fortrydelig, »var det jo Niels Jensenius, der skulde ha' haft den her Ring, det var da vor Baad, der bjergede Kaptajnen. Men det kan ogsaa være det samme. Meningen var jo ligegod.« »Saamænd ja,« smaanikkede Manden, »A fik jo Medaljen med Navn paa og alting.
Dagens Ord
Andre Ser