Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
-Kys dem, kys dem, sagde Moderen, og selv viftede hun med sit Lommetørklæde. Hestene foer, og Pigerne dansede. -Vaer Jer, vaer Jer, raabte Moderen. Det var en eneste Støj. -Stella, Stella, lød det pludseligt fra Vinduet. -Gud, Fritz, sagde Moderen, hun blev staaende ganske stiv. Pigerne forsvandt med det samme, som havde Jorden slugt dem.
I kjendte mig jo ikke, I havde jo knap seet mig for Eders Øine den Stund, I allerede lagde Snarer for min Fod. Var det da min Skyld alene, at jeg blev hildet deri? Var den Brøde da saa stor, at jeg elskede Jer over Alt i Verden? Nu vel, saa har jeg nu bødet derfor med den bittreste Kvide. Hvad forlanger I meer? Baronen . Gaaer han bort, siger han? Nei bi lidt, god Karl, saaledes slipper han ikke!
Ikke sandt, Hr. Magister? I er ingen Foragter af et godt Glas ... og Captainen heller ikke? Captainen . Jeg takker ærbødigst, Hr. Baron? Den Viin er god, den er edel, den er af min Familie ... jeg er ogsaa opvoxet ved Rhinen. Baronen . Er den af Jer Familie? Ja, saa behøver I jo ikke at genere Jer for at tømme Bouteillen.
Lis og jeg sidder tilbage og ser hinanden stift ind i Øjnene. Ane er gaaet. Der var saa mange Munde, der ventede paa at blive fyldt derhjemme. Men jæ skue jo lie ing o sie jer de'. Jeg staar ude i Køkkenet og hjælper Lis med at vaske op. Vi er færdige. Jeg hænger Tørrestykket henover Snoren ved Komfuret og kommer hen til Bordet. Min Løn for Arbejdet.
Og jeg behøver ikke at sige, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for jer begge." Saa talte og talte vi. "Jeg maa tilstaa," sagde hun til sidst, "at jeg var forud indtaget til Gunst for Dem for Deres kære Faders Skyld, men i alt Fald er min Mening om Roberts Dømmekraft saa høj, at jeg vilde have været beredt til at finde Dem indtagende uden det.
"Jeg har ingen Tid til at tale med jer sig til jeres Moder, at jeg kommer hjem til Lunch," og idet han gjorde en Undskyldning, fordi han gik saa pludselig han skulde til et Møde i City forsvandt han ud af Stuen. Jeg gad vide, hvorledes Lady Ver faar hans Hjerte til at banke. Jeg kan godt forstaa, at hun foretrækker Lord Robert. "Hvorfor er Papas Næse saa rød?" spurgte Yseult.
Gjorde jeg Jer Eders Ret og besværede mig derover, kunde I vente at blive jaget af Gaarde som en Løsgænger. Men nu skulde jeg jo prøve paa at slaae mig fast, saa det var ondt nok, om jeg blev jaget paa Døren med det samme ... I mener det vist heller ikke saa slemt.
Naar Baronen spørger, hvem den Hjælpedegn skal være, saa nævner I ikke mig, forstaaer I, men siger blot, at Magister Søren har lovet at rekommandere Jer en duelig Person. Peder. Hvad er det da for en Person? Jørgen. Herregud, lille Peer, det er jo mig. Peder. Er det ogsaa dig? Har Magisteren da lovet...? Jørgen. Det skal jeg nok bringe i Rigtighed.
Ja kom kun I! svarede den gamle tilbage og begyndte at bakse med Brændeknippet for at faa det paa Ryggen. Kom kun I! mumlede hun og skulede ondt efter Pigebørnene, fordi de forlod hende saa brat og uhøfligt. Jeg ska' sgu spaa Jer Særken fra Røven, ska' jeg! Huit-huit! skreg Uglen igen. Huit-huit! gurle-gurle-gurle!
Ja ... Og det er din Mors og Jer Pigebørns Skyld, at Forholdet her paa Havslunde er, som det er! Charlotte smilede overbærende, som man smiler af et kært Barn, der »snakker med«; strakte Armene frem imod hende og sagde: Du er henrivende fra Top til Taa! Kys mig! Men Minka undveg hende vrippent: Lad mig være! Hvorpaa de klædte sig af i surmulende Tavshed.
Dagens Ord
Andre Ser