United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ja, saa var der jo ikke noget ved det! mente Stasia. Vand og Brød, hvad vil det sige? Han faar ikke uden en Humpel Rugbrød og en Skaal Vand. Jamen ikke alle 30 Dage paa een Gang, oplyste Maren. Nej, forstaar sig, han faar rigtig Føde imellem. Saa er det jo ingen Straf! skrev Stasia skuffet. Jo-o, forklarede Maren ma' bli'er, saa ma' knap ka' hænge sammen a' 'et alligevel.

Der blev Spektakel og smaa Hvin paa Perronen. -Hva' er der løs, raabte Agnes fra Køkkenet. -Vi mader Fuglen, sagde Louise-Ældst. Hun var sprunget op paa Bænken med sin Skønhed og stod og stak Bai Kage ind i Munden. -Uh, han bider, raabte hun. Det var ved saadanne Lejligheder, Fru Abel sagde: -De bli'er jo ved at være rene Børn naar man ikke kender noget til Verden....

Han bli'er en god Ægtemand. -Er De vis paa det? sagde Karl, der var kommen hen mellem Fru Mourier og Kate, og han rynkede Næsen. -Hm, hvad hører der til en god Ægtemand? sagde Kate. -At han skal være et rigtigt Mandfolk, sagde Karl. Kate saá op, og der kom noget i hendes Øjne, et kort Nu, som gjorde, at Karl ligesom rykkede hendes Stoleryg lidt nærmere.

-Hundene, Du, sagde Generalinden, var jo næsten som et helt lille Optog.... Og som om det havde synderligt at gøre med de to Mynder, sagde Generalinden efter en lille Pause: -Men Du, det bli'er ikke let for en Mand....

-Og mine Roser, sagde hun: Gud véd, hvordan det gaar til jeg synes dog, de stod saa godt, og der bli'er ikke andet end Knopper af dem ... Og de paa Kirkegaarden, som staar saa rigt, dem vilde jeg dog nødig bruge i saadan en Anledning ... Fru Lund kunde saa godt faa, hvad Fru Brandt havde. Men det var jo ikke meget. -Aa, Gud, sagde Fru Lund ganske lettet: Konferensraaden ser nok mest paa Viljen.

Skovrideren fulgte dem ud paa Trappen, og Kæmneren sagde og skubbede lidt til hans Arm: -Hm, hun bli'er tyk i Tungen, hun, Madammen derinde. Hun har vel osse Fedt om Hjertet. -Ja, jeg synes, det gaar ned ad Bakke, sagde Skovrideren. Kæmneren nikkede og saá op paa Lund: -Tungen er tyk, sagde han. Naa, Godnat. -Godnat. Lund gik ind i Stuen igen.

Jeg længes han strøg hendes Kind længes derefter ... Han saa ned paa hendes Ansigt, ømt. -Ja, sagde hun og slap ham, rød, naar jeg blot kommer bort. Hun talte om adskillige Ting ved Reisen, alt mildt og dæmpet. Saa sagde hun: -Bli'er du vred, om jeg be'er dig gaa? Jeg er saa træt. -Nei gaa til Ro. Du trænger til det ... Jeg gaar en Timestid hen i Klubben ... God Nat, min Ven.

Men bli'er Du en Gang forliebt, min Pige, saa gi'er Du ham lige til Særken.... Olivia havde fulgt Ida op i Gæsteværelset og vendte tilbage til den stille Stue. Tavse sad Fritz og hun, hver i sin Stol, foran den hvide Ovn. -Du, sagde Olivia, gid Ida dog kunde blive lykkelig. Fritz sad lidt, saá efter Røgen fra sin Cigar og sagde: -Det bli'er hun vist ikke. -Men, hvorfor? spurgte hun.

Men da hun kom hen til Buffet'en og saá Buffetdamens Rotteøjne paa sig, sagde hun pludselig med en glad Stemme: -Frøken, vi bli'er tre ... og hun blev staaende der og talte og lo, muntert, uden Tanker til Ellingsen begyndte at bringe Maden ind, og hun fulgte efter, ind i Kabinettet, hvor Karl og Knuth sad og ventede paa Stolene.

Hun blev ved at fortælle om de lutter gule og brune Farver i Gulvtæppemønstret, til hun pludselig fornam Karls Tavshed. Og for alt i Verden vilde hun blive ved at tale og tav. -Men naar bli'er der færdigt? sagde Karl i en Tone, som sad han og regnede noget ud. -Jeg véd ikke, sagde Ida, med Hovedet støttet i sin Haand, med en Stemme, der pludselig sitrede.