United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Vaaben bider ikke paa saadan noget!“ raabte Anase, „hvis du ikke bliver bange, skal du bare brydes med ham.“ Hulen løb langt ind i Fjældet, men Indgangen var saa snæver, at jeg ikke kunde presse mig igennem. Jeg stak Hovedet derind, der lugtede klamt og fugtigt. „Pas paa, at han ikke smadrer Hovedet paa dig med en Sten!“ raabte Anase forskrækket og kom løbende ned til mig.
Derfor vil jeg heller ikke svigte den foreliggende Naturmærkværdighed. Saa vidt jeg kan forstaa, er der her Tale om Folk, der ikke vil tro paa noget men alligevel tro paa alting. Det forekommer mig at maatte være noget i Retning af en Skildpadde, der bider sig selv i Halen. Og jeg vilde bebrejde mig selv det hele mit Liv, hvis jeg forsømte Lejligheden til at tage det i Øjesyn."
Der lød en høj Stemme i Køkkenet. Det var Jomfru Thøgersen, "Husholdersken" fra Kobbersmeden, Naboen, Medlem af et tysk, svoret "Pebersvendelag". Hun kom med Aviserne. -Jøsses, Jøsses, och, sagde hun, idag bider den ... Hun var blaa og rød i Ansigtet af Kulde, og Ærmerne var smøgede op til Albuerne: -Ja, ja, sagde hun: jeg staar midt i den Wäsche, og ingen Hjælp har man....
-Ja, sagde Karl og nikkede: men det er vel osse mest paa de Stille, det bider. Han rejste sig fra Sofaen for at strække Benene og han saá sig rundt fra Møbel til Møbel. -Det er det gamle Chatol, sagde han, det er utroligt. Ida fik Taarer i Øjnene, hun vidste ikke hvorfor; maaske var det Tonen i hans Ord. -Ja se, sagde hun.
Og med sin ene sømbeslaaede Støvle havde sorte Jakob sparket Hans Peter i Mellemgulvet, saa at han laa fladt ud paa Ryggen og gispede efter Vejret. Din Hundetamp! hvæsede Jakob og drev Nikolaj Langfinger endnu et Slag med sin knyttede, blodige Næve midt mellem Øjnene. Saa du bider! Jeg ska' muntre dig!
Saksens Kæber har lukket sig om det ene Forben. Den hvæser og tumler. Benet er brudt, men Muskler og Sener holder. Det er en lang Nat at sidde paa Halen og slide for at faa et Ben løs af en Saks. For hvert eneste Træk skriger alle Nerver af Smerte. Men den er haard. Den bider i Saksens Jernlænke, den trækker til sig af alle Kræfter. Skummet sidder den i Mundvigene.
Da han var et lille Barn, plejede han altid om Nætterne at varme sig ved „Langsom“s Legeme. Den første Sne er falden, og Efteraaret er allerede inde. Ude blæser den friske Norden, og i den tidlige Morgen staar alt hvidt af Rimfrost. Det er Kulden, som vender tilbage, og Vinteren, som nu lidt efter lidt bider sig fast i Jorden. Sommeren er borte; den fløj fra os, som lyse Nætter flyver fra Ungdom.
Der blev Spektakel og smaa Hvin paa Perronen. -Hva' er der løs, raabte Agnes fra Køkkenet. -Vi mader Fuglen, sagde Louise-Ældst. Hun var sprunget op paa Bænken med sin Skønhed og stod og stak Bai Kage ind i Munden. -Uh, han bider, raabte hun. Det var ved saadanne Lejligheder, Fru Abel sagde: -De bli'er jo ved at være rene Børn naar man ikke kender noget til Verden....
De er maaske allerede færdig ha ha De mangler maaske bare at faa det trykt ... Men har De ikke somme Tider her oppe lagt Mærke til saa den Ene og saa den Anden, som kommer herop Dag efter Dag og som bare gaar her og bliver hængende? ... De bider sig fast i et eller andet Spørgsmaal, som de aldrig slipper fra igen. Det er saadan noget lignende som at samle paa tomme Sneglehuse."
„Tag mig!“ sagde Tusindbenet. „Nej, dig vil jeg ikke have,“ svarede Pebersvenden, „du har alt for mange Ben. Din Krop hænger jo lige ved Jorden paa dine mange Ben, og dine Øjne er fæle.“ Og Tusindbenet skoggerlo ad ham og gik ind. Saa hviskede de sammen igen derinde, og saa kom Myggen ud. „Tag mig!“ sagde Myggen. „Nej, du bider jo,“ sagde Manden, og Myggen gik leende ind.
Dagens Ord