Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Men man bli'er jo ør, sagde hun: og saa er jeg dog altid saa underlig ved at køre paa Jernbane ... Fru Lund fik sig sat, og Fru Brandt sagde: -De skulde da ha'e Hatten af? -Aa Tak, en lille Stund, svarede Fru Lund og fik Hatten af, det graa Haar strittede, saa hun lignede en ukæmmet Pudel. Alt imens begyndte hun at fortælle om Sønnens Bryllup: -Ja, Brylluppet stod jo paa Hotellet.
Generalinden kom til Sæde i Sofaen, mens Fru von Eichbaum gik ind og saá til Bordet, og Søstrene talte med hinanden fra Stue til Stue. Generalinden talte om Landstedet: Hun kunde ikke tro, hvor det var friskt og saadanne om Morgenen.... -Og Druerne, Du, bli'er saa store som saa. Generalinden viste med Fingrene, hvor store Druerne blev.
Karl svarede ikke; men, pludselig greben af en Slags Fornemmelse af al den Ømhed, der skjulte sig bag dette Hjem, der, trods ham og trods alt, var forblevet det samme, tog han over efter Moderens Haand og trykkede den ganske lidt. Saa stod han op. -Jeg bli'er hjemme iaften, sagde han: jeg kan læse noget.
Rolf, Hunden, listede sig ned ad Trinnene og lagde sig ved Olivias Fødder. -Saa bli'er jeg vel Sygeplejerske, sagde Ida. -Men hvorfor, Ida? Du behøver det jo ikke. Ida saá ud over det mørknende Sund og hendes Stemme lød meget sagte: -Det er vel det eneste, jeg kan. Olivia svarede ikke og de sad tavse lidt. -Og saa gør jeg da Nytte for no'en....
-Skal jeg skænke for Mo'r? sagde Karl og bøjede sig frem. -Tak, Du, saa det bli'er rødt.... Der var de Dage, hvor Karl spiste ude, da Fru von Eichbaum kun drak Vand. Hun øste op, mens hun blev ved at tale om Landstedet og de dejlige Morgener. -Ja, sagde Karl i en lidt anden Tone, og han blev siddende et Øjeblik med Vinglasset i sin Haand: -Det er skam kønt om Morgenen.
Olivia lo: saa logerer han vel osse "ovenpaa"? -Ja, sagde Ida halv forknyt og saá paa hende: men hvad skal jeg gøre? Han har vel ikke noget andet Sted at gaa hen. Olivia lo kun. Men Ida sagde langsomt: -Men der bli'er alligevel saa meget, man maa skjule for Mo'r. Olivia sukkede lidt: -Der er da heller intet Hus i Verden, hvor man lærer at lyve saa stift.
I Køkkenet havde Anne Marie, Køkkenpigen, listet sig ud i Borgestuen for at høre ad, hvad der gik paa. -Saa er 'et vel forbi! sagde hun langsomt. -Det er vel det, svarte Johan. Anne Marie stod og saá ud i Luften, ret op og ned, paa sine sorte Hoser: -Der bli'er no'et, sagde hun og nikkede. -Der bli'er meget, sagde Johan. -Ja, og han strakte Artilleristbenene fra sig: Faar jeg saa Kaffen?
Ja, han skulde sgu ha' Ansættelse som Gendarm! fniste Dyrlægen. Ja, hvad Fanden! naar Politiet ikke selv kan besørge det! Den Helhest af en Betjent, som er her i Byen! sagde en anden. Hvad ha'de Jakob bedrevet? lød det fra en tredje? Han ha'de stukket et Par Mænd ihjel oppe paa Harmonien! Altid skal det Rak slaas! sagde Forpagter Nielsen. Det bli'er et Par smaa Aar i Tugthuset! mente Jørgensen.
Den anden jog pietetsfuld en Flue væk, der summede omkring Ligets Næsebor: Hvem er det, der er inde hos Fruen? Det er ham, den gale Godsejer fra Havslundegaard og Hof jæ geren fra Hvidgaarden og saa Herredsfuldmægtigen inde fra Byen ... han hører jo osse paa en Maade til Familien. Mon der bli'er noget for dem at hole?
-Ja, jeg kan vel ikke være til nogen Tjeneste, sagde Fru Brandt, der allerede stod i Gangdøren. -Aa nej, sagde Schrøder, man maa selv gaa og stampe i 'et. Hun blev staaende et Øjeblik paa Trappetrinnet og saá efter Fru Brandts Ryg, mens Fruen gik hen over Pladsen: -Jeg tror, det bli'er Torden, sagde hun saa og pustede: Gud give, det vilde. De tre Husmandskoner gik stille inde i Køkkenet.
Dagens Ord
Andre Ser