Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Rolf, Hunden, listede sig ned ad Trinnene og lagde sig ved Olivias Fødder. -Saa bli'er jeg vel Sygeplejerske, sagde Ida. -Men hvorfor, Ida? Du behøver det jo ikke. Ida saá ud over det mørknende Sund og hendes Stemme lød meget sagte: -Det er vel det eneste, jeg kan. Olivia svarede ikke og de sad tavse lidt. -Og saa gør jeg da Nytte for no'en....
De tav igen og de hørte kun Hundens dybe Aande, mens den laa ved deres Fødder: -Hvor Rolf er stille. -Ja. De hviskede begge. I den skumrende Have bevægede der sig ikke et Blad. -Det er, som alting vidste, at Du skulde rejse. De rørte sig ikke. Men Olivia følte et Par Taarer, som i Mørket faldt ned paa hendes Haand. -Lad os gaa op til Børnene, sagde Ida.
Dagens Ord
Andre Ser