Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
Men naar man ved sin Side har et Menneske, som man kan betro sig til og tale med om alt .... Ja, saa vilde det være lettere! afbrød Baronessen ham med et Suk. Men saa rakte hun pludselig ligesom undskyldende sin Haand ud mod ham og sagde Men du er dog virkelig ikke kommen til Næsset for at høre paa mine Jeremiader, kære Alex! Tilgiv!
Og hans spøgefulde, lidt bjørneagtige, men særdeles velmente Bemærkninger til Karen og Kaninen, ventede de forgæves paa. Og naar Maaltidet var til Ende, rejste han sig brat, brummede: Velbekomme! og gik ind paa Kontoret og lukkede Døren efter sig. Hendes Naade og de to Pigebørn skævede ængsteligt hen til ham; og Baronessen forsøgte et Par Gange at indlede en Konversation.
Ja a, stakkels Dreng, sagde Baronessen med et Suk han har jo lukket sig inde og vil ingen se! ... De forstaar, min bedste, henvendte hun sig til Herredsfogeden at under disse Omstændigheder maa man holde ham en Del til gode? Han har bedt mig undskylde sig hos Deherrer; han ... Naturligvis, naturligvis! sagde Herrerne Under disse Forhold ....
Rigtig godt ... stammede Frøkenen. Sludder! lød det brutalt fra den gamle Tal bare fra Leveren til mig! Bare Karen snart vilde komme! skreg det et Sted inde i Kaninen. Hun kunde godt lide den gamle Frue; men hun holdt ikke af hendes Krydsforhør. Er du maaske ogsaa henrykt ved at bo i Oliekamret? spurgte Baronessen. Nej ... sagde Frøkenen sagte. Naa dog ikke!
Men Baronessen lod, som om hun intet hørte. Vil Tøsen ha' mere Chokolade? spurgte hun. Ja Tak! sagde Karen Aa, Bedstemoder, bad hun saa maa der ikke blive lukket op for Stasia? Den gamle saa hen paa det store Ur. Om fem Kvarter! sagde hun Præcis Klokken syv lukker jeg op. Hvad har hun gjort? spurgte Karen med Munden fuld af Kage. Hun har sat Oldenborrer paa mig. Oldenborrer? spurgte Kaninen.
Men saa slap han hende lige saa pludselig igen, styrtede ud af Døren til Taarntrappen og forsvandt .... Naa, min gode, sagde den gamle Frue, da Pigebarnet omsider mødte frem med Sjalet hvor bliver du af? Frøkenen rystede og stammede og kunde ikke faa et Ord frem. Har hun set Spøgelser? spurgte Baronessen.
De to unge er ene i den store, halvmørke Dagligstue, hvor kun en enlig Lampe brænder paa et lille Bord henne foran Sofaen i Krogen ved Kaminen. Jeg glæder mig ubeskriveligt til, at Karen kommer herover i næste Uge! siger Baronessen hun vil have godt af at være paa Landet!
Man sagde, at Baronessen holdt baade Berlingske Morgen- og Aftenavis for at faa Papir nok. Naa, Stasia, lød det fra den gamle Dame, idet hun drejede Hovedet saa kommer vi til den anden Side! Stasia forstod hvert Ord, hendes Herskab talte. At sige, naar hun saa Baronessens Ansigt, saa Læbernes Bevægelse. Som nu i Aften i Spejlet. Og de førte lange Samtaler, de to.
Da Enkebaronessen nærmede sig, slog han dem op paa vid Gab. Er min Søn og hans Kone endnu ikke kommen? Nej, Baronen og Baronessen er endnu ikke kommen! De ved vel, at der er rettet an? Ja, jeg har meldt det! Den gamle Frue lagde sin højre Haand haardt paa Tjenerens Skulder: Nu er min Tid forbi her paa Næsset, Niels! sagde hun.
Ja, inviter du væk, Vilde! nikkede Baronen med en kvart Kylling i Munden Men du maa sgu selv skrive, for jeg har ikke Tid! Og saa skrev Baronessen til Grev v. Scheele, en Barndomsven og Fætter. Og nu i Overmorgen skulde han komme ..... Dette laa Hendes Naade og tænkte paa, medens hun røg Cigaret og havde Migræne. Saa hørte man pludselig Baronen raabe med buldrende Røst inde i Kontoret: Niels!
Dagens Ord
Andre Ser