Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
-Ja, Adam, sagde Excellencen: hans Slægtninge og der vil længe leve nogle af dem. Grevinden sagde, at hun havde en Gang under et Ophold i London set Booth; og Baronesse Rosenkrands, der havde noget svært ved at konversere, greb Ordet London for til Professor Berger igen at tale om sin Rejse. Baronessen kunde ikke komme bort fra, at Rom, det var virkelig for meget.
Jeg heller ikke! vedblev Baronessen Hun bli'er vist Drengen en haard Sisken! ... Og jeg er da jaget af Gaarde! lød det haardt Men Enden er ikke endnu! lagde hun til og nikkede Enden er ikke endnu! ... Lad os saa komme i Seng! Stasia greb hende hastigt i Haanden og fingererede sig ivrigt hen over Kjolelivet oppe ved Halsen. Skal vi kvæle hende? spurgte den gamle.
Han var gustenbleg som en dødssyg Mand; og hans Øjenlaag sank i Her omme sidder det ... Det er, som om der laa en stor, tung Ting derinde og voksede! Baronessen følte sig mere og mere ilde til Mode. Man vidste jo ikke, hvad dette Menneske kunde falde paa! Allerhelst havde hun rejst sig og var løbet sin Vej!
Undskyld, Deres Naade! sagde han med træt Stemme Jeg har vist forskrækket Dem! Men nu er det ovre, nu ... Lad os gaa derind og sætte os lidt? bad han og pegede hen mod Hytten De vilde bevise mig en usigelig Tjeneste! tilføjede han, da Baronessen syntes at tøve. Næppe var de traadt inden for Døren, før han sank ned paa en af Græsbænkene og skjulte Ansigtet i Hænderne. De er syg, Hr. Pastor?
Paa Toppen af ham sad et Hoved, der ligesom ikke sad rigtig fast. Han skulde aflevere et Brev. Han kom ind til Excellencen, der læste Brevet. Det var en Middagsindbydelse fra Baronesse Brahe. -Sig Baronessen Tak, sagde han. -Men jeg la'er mig ikke mer fremstille til Dyrskuer ... Hvordan har hun det? -Tak, godt, Deres Excellence. -Og han selv? Tjeneren stod ret ved Døren. Kun Hoved og Skuldre gik.
Baronen og Fruen var lige kommen hjem fra Italien, og Hendes Naade spurgte Baronessen, der var i Gult og nedringet, om kendte Egne og Byer, mens Baronessen sagde, at af alle Stæder foretrak hun Florents. -Uh nej, sagde hun: Rom kan jeg ikke udholde. Man føler sig saa bitte, midt i alt det. Hans Excellence sagde: Hvor stor vil Du være?
Men pludselig rettede de sig begge, da en Nøgle lød i Gangdøren. Det var Faderen. Han tog Overtøjet af og spurgte: -Er der nogen syge hos Baronens? -Jo, det vilde sige, det var Baronessen, som gerne vilde se Hans Excellence ... til Middag. Den Gamle havde stotret i det: -Ja saa der var gaaet næsten som en Bleghed over Faderens Ansigt : Godmorgen. Faderen gik ind ad Hans Excellences Dør.
Moderens og Datterens Øjne mødtes i et Nu: -Nej, nej, sagde Baronessen saa højt, at hun vækkede den Blundende. -Hvor er Preben, hviskede Emmely. -Her. -Tak. Og hun lukkede Øjnene igen. ... Excellencen var gaaet ned. Han støttede sig ikke. Næsten rank stod han ind i sin Vogn, der kørte bort. Porten faldt i.
Den lille rystede paa Hovedet og glattede paa Kjolelivet, som om hun glattede et Baand til Rette. Sludder! brummede Baronessen Du skal da ikke ha' den paa i Nat! Jo, jo! nikkede Pigen, som skulde hendes Hoved hægtes af. Den gamle Dame smilede overbærende.
Ved Gud, Mama! bedyrede Barnet og løftede sine store, sorte, fløjelsbløde Øjne op mod Loftet det regner lige midt ned paa Sybordet! Ja, Herregud, saa sig til Jomfru Petersen, at hun skal flytte Bordet og sætte et Vandfad under Dryppet! sagde Baronessen ærgerlig Det kunde I vel for Resten nok have fundet paa af Jer selv! ... Og gaa saa; jeg har Hovedpine!
Dagens Ord
Andre Ser