Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. oktober 2025
Vil Baronessen ryge? Ja Tak! hvorfor ikke? lo Hendes Naade. Og du, min Engel? spurgte Mascani pludselig og holdt Cigaretpakken lige hen foran Ansigtet paa Fru Johanne. Far dog! sagde Clara uvilkaarlig. Din Far er saa spøgefuld i Dag! sagde Fruen. Hun rystede over hele Kroppen og var ved at græde. Saa fik Baronessen Øje paa en rød Plet paa Pastorens venstre Kind.
Derpaa gik han hen og aabnede Døren ind til Kammerjomfruens Værelse, hvor ogsaa Karen sov: De kan godt gaa i Seng! Baronessen behøver Dem ikke i Aften! Saa gik han tilbage hen til Stolen. Klæd dig nu af! Men hun rørte sig ikke og svarede ikke. Da begyndte han selv med famlende, nervøse Hænder at rive Klæderne af hende, medens han ustandseligt mumlede: Jeg skal vise dig, hvem der er Herre!
Og Baronessen lukkede ofte i hele Døgn sin Pige inde i det store, røde Klædeskab, der stod i en Krog oppe under Taget paa Loftet. Men for Tiden var de fine Venner.
Vil Baronessen maaske hellere have Kaffen serveret nede i Lysthuset? Nej, ellers Tak, min Bedste! der falder saa mange Dyr ned! Og naar her nu bliver godt luftet! Frøken Clara saa lidt misfornøjet ud, da hun forlod Stuen. Det morede hende nemlig svært at høre Hendes Naade tale. Husk, jeg bruger raa Fløde! raabte Baronessen efter hende Og lille Kop, men stærk! .....
Hektor og Ajax, vil I holde Mund! truede Baronen. Og Dyrene luskede med Halen mellem Benene ind i deres Villaer. Der staar din Moder oppe! sagde Baronessen og pegede frem mod Indgangsdøren i Taarnet Men hvem er det lille, underlige Væsen, der staar bag ved hende? Det er jo den døvstumme!
Det var, som en barsk Bestemthed havde udmejslet hans Skikkelse til en Kæmpes: -Lad mig se hende. -Ja, sagde Baronessen og gik foran, støttende sig til Møblerne, ind gennem Stuerne, hvor der ingen var. En Gang stansede hun, lænende sig til en Stoleryg: -Hvor hun lider, sagde hun og vendte sit Ansigt mod Hans Excellence. Han svarede ikke.
Jo, jeg begynder nu at føle mig lidt bedre til Rette her paa Næsset; baade Baronen og Baronessen er meget venlige og gode imod mig, og Karen kommer jeg til at holde mere og mere af for hver Dag, der gaar. Hun er noget af det sødeste, jeg har kendt; og saa smuk. Det maa være dejligt at være smuk!
Han aabnede Døren, og Baron Brahe, der sad paa en Stol, vendte sit Ansigt, der var ophovnet af Graad han, der ikke var vant til at græde om mod Excellencen: -Tak, sagde han og rejste sig. Baronessen kom løbende og slog sine Arme om Excellencens Hals: -Aa, Onkel Hvide, aa. Onkel Hvide, hulkede hun. Hans Excellence løsnede hendes Arm fra sin Hals: -I henter mig sent, sagde han.
Baronessen blev purpurrød i sit runde Ansigt hun havde tænkt paa Hans Excellences eget Ægteskab, endnu før hun havde fuldført sine egne Ord og ingen fandt noget at sige, da der pludselig lød en Støj, i Gangen bag Spisestuen, af Døre, som sloges op og i, mens man hørte Kammerjomfruen, der raabte. Fruen rejste sig halvt fra rød blev hun bleg og satte sig, i et Sæt, igen. -Ida, se hvad det er.
Tjeneren skænkede Champagne og paa en Gang begyndte de alle at tale om Skinsyge og om en Kusine af Baronesse Rosenkrands, som for otte Dage siden var løben bort fra sin Mand. -Men hvorfor er hun løbet? sagde Fru Schulin og slog sin Vifte ned mod Bordet. Baronessen vidste det ikke og hver gav sin Grund. -Jeg synes, sagde Gehejmeraadinden: at det er ganske simpelt.
Dagens Ord
Andre Ser