Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juli 2025
De talte hurtigt, snart den ene og snart den anden, om Vind og Vejr, mens ingen vidste, hvad de selv sagde, eller om Excellencen hørte efter. -Tak for Indbydelsen, sagde han pludselig, midt under Snakken. -Ja, vi tænkte, Du dog maaske vilde komme. Det var et Par af de Gamle, vi gerne vilde se, raabte Baronessen, der stadig spiste.
Du skal se sikken Appetit, du faar, lille Helmuth! Jeg skal lave noget rigtig lækkert til dig til Frokost! ... Skal vi saa sige Godnat? Klokken er paa Vej til to! Stasia staar vist paa Hovedet af bare Søvnighed! Enkebaronessen rejste sig. Mo'r ... klynkede han. Helmuth! skreg Baronessen, og hendes Stemme var ved at slaa over i Graad. Du kan ogsaa byde en gammel Kone for meget! Jamen Mo'r ...
Her oppe stod ogsaa det store, røde Klædeskab, som Baronessen, trods Helmuths Indsigelser, absolut vilde have med sig: «da hun ellers ikke havde noget at sætte Stasia i, naar hun blev udtilbens!» Karen og den lille Frøken Jansen var i Dag for første Gang henne at besøge den gamle Dame.
Baronessen sad inde paa Chaiselonguen i Toiletværelset, da Karen temmelig misfornøjet traadte ind. Hvad skal jeg, Mama? spurgte hun surmulende. Men er du syg? udbrød hun saa og løb hurtigt hen og lagde Armene om Moderens Hals. Du er saa bleg! Jeg har lidt ondt i Hovedet, sagde Baronessen og kyssede den lille paa Panden. Hvor er Frøken Jansen?
Jeg vilde saa gerne ha' ham. Folk griner af mig, fordi der ingen kommer. Jeg kan heller ikke forstaa det! ... Du gør da ikke noget for at hindre det, Vilde, hva'? Baronessen rev sig ud af hans Arm og gik bort fra Chaiselonguen: Hun kunde ha' slaaet ham i Ansigtet paa Grund af hans Ubehøvlethed! Men Helmuth rejste sig og fulgte hurtig efter.
Og derpaa, idet hun vendte sig mod Selskabet og slog op med Haanden: Behag at tage Damer, mine Herrer! Saa gaar vi en lille Promenade i Skoven! De var gaaet ned gennem den lange Bøgeallé, Hendes Naade og Pastoren. Hvi saa tavs? gentog Baronessen sit Spørgsmaal fra før. Præsten saa paa hende med et underligt, sløret Blik i sine smukke, brune Øjne: Jeg er træt! sagde han. Træt!
Det gaar jo rigtig snildt for dig i Aften, lille Stasia! sagde Baronessen og nikkede ind i Spejlet, hvor den døvstummes pluskæbede Gammelkoneansigt stirrede hende i Møde med det vandkæmmede, hørgule Haar klappet tæt ind til Pande og Kinder Du skal nok ha' den røde Brystsløjfe, jeg har lovet dig!
Som nu i Gaar, da Karen igen havde kastet et nyt Kammerdugslommetørklæde bort, saa syede Baronessen et Haandklæde fast paa Ryggen af hende, og det maatte hun saa gaa rundt med hele Dagen til Straf.
Jeg skal tale med Jomfruen! nikkede Baronessen venligt Naturligvis maa det være en Fejltagelse af hende! .... Men gaa nu ned! og husk saa, at naar De en anden Gang vil tale med min Mand, maa De henvende Dem paa Kontoret! Jakob trak sig hen mod Taarndøren: Ja, naar Hinnes Naade vil sige hinne ordentlig Besked saa, for det er en Djævel! Jeg skal nok tale med hende!
Du kan ikke tænke Dig, hvor Baronessen er smuk! jo det er jo sandt, Du har selv talt med hende, men jeg kan ikke rigtig lide hendes Øjne, de er saa lyse og kolde. Karen ligner hende slet ikke, hun ligner vel sin Fader. For, ved Du, at Baronessen har været gift før med en Østriger? Det fortalte Karen mig paa Dampskibet. Det er ikke mere end tre Uger siden, at Hendes Naade blev gift med Baronen.
Dagens Ord
Andre Ser