Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Ida-Yngst er saa udmattet, at hun segner. Hun kan ikke faa Vejret for Hjertebanken: Føl, siger hun og lægger Løjtnantens Haand ind til sit Bryst, hvor mit Hjerte banker. Katinka er Blindebuk og bliver svunget, saa hun knap kan staa. -Nej se mig til den dejlige Kone, raaber Frøken Agnes.... -Flæsk Flæsk. Katinka fanger Huus. -Hvem er det?
Agnes aabnede Døren til Kontoret. Hun hørte Katinka stønne og Vaagekonens Stemme: Ja, ja, ja, ja. Marie Pige kom: Doktoren, sagde hun. -Han er kørt efter ham, sagde Agnes. Hun gik ind. Vaagekonen holdt Katinkas Arme over Hovedet. Trækninger gik gennem hendes Krop under Tæpperne. -Hold, sagde Vaagekonen. Agnes tog om hendes Haandled og slap dem igen; hun følte den kolde Sved.
Der var ikke én Ting paa sin rette Plads; Glas stod i Krogene paa Gulvet, og Buddingtallerkener var sat af Vejen op paa Bogskabet. -Pyh, sagde hun og satte sig: det ligner en vis Mands Forstue. Pastor Andersen var kommet ind: Naa, sagde hun, ja De har saamænd været rar iaften. -Frøken Agnes, morer det Dem? -Nej. -Hvorfor gør De det saa?
Det blev i Slutningen af Juni. -Den dejlige Kone er saa blegnæbet, sagde Agnes Linde, naar hun kom ned til Stationen. -Ja jeg kan vist ikke taale Heden, sagde Katinka. Det var, som hun havde Uro i Blodet, og stadig tog hun fat paa alting og opgav det og kom og gik. Helst sad hun med Agnes ved Aaen. Hun saa' ud over Engene og hørte altid det samme.
-Naa, min Pige, siger Gamle Linde, lad os idetmindste være taknemlige for Kapitelstaksten. Præstefrøkenen og Pastor Andersen morede sig med at vælte Møblerne i Salen: de spillede Gulvkrocket. -Jeg hytter mig for Mo'er, sagde Frøken Agnes. #Alle# de uædlere Elementer er i Oprør hos Mo'er paa de store Offerdage. Julen gik.
Saa rejste hun sig og gik ind i Sovekamret. -Tak, sagde Katinka. Hun laa lidt. -Ja, sagde hun ganske sagte. Hvor Livet kunde være smukt. Agnes lagde sig ned ved Sengen. De laa stille, begge to, i Mørket. Katinkas Haand gled hen over Agnes' Haar. -Agnes, sagde hun. Der skal ikke tales over mig.... -Katinka dog.... -Bare bedes, sagde hun. Hun tav igen. Agnes græd sagte.
Gamle Linde er i Spidsen med den stønnende Jensen. -Linde, Linde, raaber Fru Linde: dine gamle Ben. Frøken Agnes slaar i Tangenterne, saa det suser. -Gud jeg dør, siger Helene fra Møllerens.... Lige paa én Gang sprænges Kæden. Stakaandet falder Parrene paa Plads rundtom. -Pyh, det gav Varme, siger Bai til Løjtnanten og tørrer sig. -Om vi saa' at finde en Bajer. Løjtnanten er med.
Hun var meget kort og sagde bare "Ja" og "Nej" til, hvad Katinka spurgte om ... Hun havde saa staaet henne ved Vinduet og set ud, da hun pludselig gav sig til at græde. -Hvad er der, Frøken Linde, er De syg? sagde Katinka og gik hen og lagde Armen om hende. Hvad er der dog? Agnes Linde kæmpede med Graaden, men den blev stærkere og stærkere.
Pastor, Tanken om, at man skulde miste dem begge min sidste ... Enkefruen fik et Anfald af frygtsom Ømhed mod sin sidste. Den sidste var saa kælen som et lille Føl i Anledning af Dagen. -Saa kan hun saamæn endnu blive et rigtig rart Menneske, sagde Fru Linde, hun satte Kagetallerkenerne sammen, da de var gaaet. Der er dog god Bund i dem, Linde. -Himlen véd, hvad Agnes vil sige....
-Jo, det var det bedste for os begge to enten han eller jeg ... tog afsted. Og de taler for tusinde Gang om det evige Tema. Det var en Dag i Midten af Vinteren. Agnes Linde og Kapellanen kom forbi fra Dammen, hvor de løb paa Skøjter, og saa skulde Kapellanen ind med et Brev og faldt i Snak med Bai. Agnes kom ind i Dagligstuen med Skøjterne paa Armen.
Dagens Ord
Andre Ser