Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 28. oktober 2025
HJALMAR. En man ds hele moralske grundlag kan svigte under hans fødder; det er det forfærdelige. RELLING. Ja, jeg har jo aldrig sådan egentlig været gift; så jeg tør ikke dømme om de ting. Men det ved jeg da, at til et ægteskab hører barnet også. Og barnet skal I la' være i fred. HJALMAR. Å, Hedvig! Min stakkers Hedvig! RELLING. Ja, Hedvig får I værs'go' se at holde udenfor.
Lad mig sige ideale krav, visse fordringer, som en mand ikke kan sætte til side, uden at han tar skade på sin sjæl. Men tænk, vildanden, den stakkers vildanden! Du hører jo, jeg skåner den for din skyld. Der skal ikke krummes et hår på ; nå, som sagt, jeg skåner den. For der er jo også større opgaver, end som så, at ta' fat på.
GINA. Han vil nok ikke ha' nogen ind i kveld Hm hm! HJALMAR. Aha, sidder han og ? GINA. Ja, han gør nok det. HJALMAR. Herre gud, min stakkers gamle hvidhårede far ! Ja, lad ham saa bare sidde og gøre sig rigtig dygtig tilgode. EKDAL. Kommen hjem? Syntes nok, jeg hørte, det var dig, som Snakked. HJALMAR. Jeg kom nu netop. EKDAL. Du så mig nok ikke, du?
Arveligt, rimeligvis. Arveligt? GINA. Ekdals mor havde også svagt syn. HJALMAR. Ja, det siger far; jeg kan jo ikke huske hende. GREGERS. Stakkers barn. Og hvorledes tar hun det? HJALMAR. Å du kan da tænke, vi nænner ikke at sige hende sligt. Hun aner ingen fare. Glad og sorgløs og kviddrende som en liden fugl flagrer hun ind i livets evige nat. Tak, tak, Hedvig. HJALMAR. Nej. Ikke smørrebrød nu.
De er atter igen kommet ind i en husmandsstue med den ideale fordringen; her bor ikke solvente folk her i huset. GREGERS. Når De ikke har højere tanker om Hjalmar Ekdal, end som så, hvor kan De da finde nogen glæde i stødt og stadig at være sammen med ham? RELLING. Herre gud, jeg skulde da være en slags doktor, med skam at sige; og så må jeg da ta' mig af de stakkers syge, jeg bor i hus med.
For det vil jo unægtelig ta' sig godt ud, når det kan fortælles, at sønnen på pietetens vinger er ilet hjem til den aldrende faders brudgomsfest. Hvad blir der så igen af alle rygterne om, hvad den stakkers afdøde måtte lide og døje? Ikke et fnug. Hendes søn slår dem jo til jorden. WERLE. Gregers, jeg tror ikke, der findes den mand i verden, der er dig så meget imod som jeg.
«Saa det gjorde du ikke,» bed Jonas i. «Det var kanske ikke dig som skruede fast sikkerhedsventilen og satte et pres paa den stakkers radbrækkede mishandlede maskinen din til vi holdt paa at gaa til himmels? Og da det blev rigtig galt, hængte du huen din over manometeret, for at det ikke skulde fortælle dig, hvilken sindssvag vaagehals du var. Naa, stik den du!» vrinsket han triumferende.
HJALMAR. Nogen forbedringer, ja. EKDAL. Men de må gøres, du. HJALMAR. Ja, lad os snakke lidt om de forbedringerne, far. Kom her, så sætter vi os i sofaen. EKDAL. Ja nok! Hm, tror, jeg vil stoppe piben først; må nok renske den også. Hm. Renske piben, du. HJALMAR. Å ja, ja, Gina, lad ham bare ; den stakkers skibbrudne gubbe. Ja, de forbedringerne, dem er det bedst, vi får fra hånden imorgen.
GINA. Men, snille Ekdal, det kan komme til at gå ud over gamle- far; kanske mister han nu den stakkers lille fortjenesten, han har hos Gråberg. HJALMAR. Jeg havde nær sagt: gid det var så vel! Er det ikke noget ydmygende for en mand, som jeg, at se sin gråhærdede far gå som et skumpelskud? Men nu kommer snart tidens fylde, tænker jeg. HEDVIG. Å ja far! Gør det! GINA. Hys; væk ham bare ikke!
Dagens Ord
Andre Ser