Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 12. juni 2025
„Det er sandt, det har jeg virkelig glemt at fortælle,“ sa Sir Ralph smilende. „Men det er snart fortalt.
FRU INGER. Jeg svor, hvad I andre svor; hverken mere eller mindre. OLAF SKAKTAVL. I husker eders ed og har dog glemt den. FRU INGER. Og hvorledes holdt de andre, hvad de havde lovet? Jeg taler ikke om eder, Olaf Skaktavl, men om eders venner, al Norges adel. Der er ikke én af dem, i alle disse år, som har havt mod til at være mand; og dog lægger de mig til last, at jeg er en kvinde.
Nej-nej, kanske ikke som Blomster heller, men . . . . Jeg er så aldeles forelsket i Dem, og det er så urimeligt . . . . Herregud, naturligvis, det nytter mig ikke det Spor . . . . Hvad hedder De? Nu må De da virkelig sige mig, hvad De hedder . . . .« »Nej, hvad hedder De ? Gud, nu havde jeg nær glemt det igen! Jeg tænkte på det i hele Går, at jeg skulde spørge Dem.
Og I, fru Inger, lad vort regnskab være glemt! Vær højmodig og taus! Tro mig, I skal komme til at vide mig stor tak, før dagen gryr. Jeg forstår ham! ELINE. Han har banket på min dør og sat denne ring på min finger. FRU INGER. Og han har dig kær af hjertet? ELINE. Det har han sagt, og jeg tror ham. FRU INGER. Snildt handlet, Eline! Ha-ha, min herr ridder, nu begynder jeg!
GREGERS. Og alt det har far kostet? HJALMAR. Ja, kære, ved du ikke det? Jeg forstod ham så, at han havde skrevet det til dig. GREGERS. Ikke et ord om at det var ham. Han må ha' glemt det. Vi har aldrig vekslet andet end forretningsbreve. Så det var altså far ! HJALMAR. Ja, det var det rigtignok. Han har aldrig villet, at folk skulde få vide det; men ham var det.
En Stenhugger lå på Maven på en stor Granitplade ved Siden af mig og hugged Indskrift; han havde blå Briller på og minded mig med én Gang om en Bekendt af mig, som jeg næsten havde glemt, en Mand, som stod i en Bank, og som jeg for en Tid tilbage havde truffet på i Oplandske Kafé.
FALK. Nå, men presten og hans Maren? LIND. Ja, det er mærkeligt med disse to; der hviler over dem en sindets ro tænk dig, hun kan ej huske sin forlovelse, har ganske glemt, hvad den ting er, at elske. FALK. Ja, det er følgen af enhver forsovelse, erindringsfuglene blir rent rebelske.
GREGERS. Og der inde på loftet trives den nu så inderlig vel. HJALMAR. Ja, så utrolig vel, du. Den er ble't fed. Nå, den har jo nu også været så længe der inde, at den har glemt det rigtige vilde liv; og det er bare det, som det kommer an på. GREGERS. Du har visst ret i det, Hjalmar. Lad den bare aldrig få se himmel og hav . Men jeg tør nok ikke bli' længer; for jeg tror, din far sover.
Hørte du ikke, at Georg i Gaar sagde til mig, at vi skulde af Sted til Moskva om en Uges Tid eller saa?“ Der lagde sig en kold Haand om Andreys Hjerte; den unge Pige havde jo ikke sagt ham noget nyt, kun havde han i sin nuværende Lykke helt glemt at tænke paa hendes forestaaende Udflugt til Moskva sammen med Georg.
Dagens Ord
Andre Ser