Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 21. juli 2025
Men du skal lægge Hovedet på Skuldren og sætte Melodi på dine Ord. Det vil du ikke, hvad? Så går jeg ikke et Skridt videre, så meget du ved det. Så: du er i en såre anfægtet Tilstand, kæmper med Mørkets Magter og store, lydløse Uhyrer om Nætterne, så det er en Gru, hungrer og tørster efter Vin og Mælk og får det ikke. Så langt er det kommet med dig.
Måske det var et vink, Et varsel om, hvad tiden bringer med sig. Så har jeg da med ed mig viet ind til blodig hævner af min egen brøde. Ah, Furia, mig tykkes end, jeg ser dit flammeblik, vildt, som en dødsgudindes! Hult ringer dine ord for mine øren; og alle dage skal jeg eden mindes. CATILINA. Dog, det er tåbeligt at tænke mer på denne galskab; andet er det ikke.
»Du maa. Jeg vil betale dem.» »Du kan ikke. Tro mig, du kan ikke.» »Troer du?» Og han kaster sin Guldbørs til Adrian. »Ikke med dine Øjne, ikke med dit Hjerteblod.» Den Fremmedes Ansigt blev skarlagenrødt. Hans Øjne funklede. »Jeg har sagt dig, Gamle, at jeg maa. Der er Prindsen af Oranien og hans Gave!» Og han kaster sin Guldkjæde og Diamantagraffen for Adrians Fødder. »Er du fornøjet?»
HJØRDIS. Skal du holde det løfte, så lån aldrig sværdet til dine brødre. GUNNAR. Hjørdis! Men hæng det heller ikke på din faders stuevæg; thi der hænger det hos uhæderlige mænds våben. THOROLF. Sandt nok, Hjørdis, din faders økse og skjold har hængt der i mange år.
FURIA. Kast terningen, og i din hånd er lagt det stolte Romas vel for alle tider. Din stumme skæbne gemmer glans og magt; og dog du vakler, vover ej at handle! Du drager hist til dine skove, hvor udslukkes vil hvert håb, du engang nærte. Ah, Catilina, er der intet spor af ærelyst tilbage i dit hjerte? Skal denne herskersjæl, til hæder skabt, hist i en navnløs ørk ukendt forsvinde? Ja, rejs!
«Jeg synes, du skulde forhindre denslags. Blandt andet fordi du vet, Ahlin har ikke raad til slikt.» «Kommer det mig ved da! Naar han er forelsket i mig, saa synes han vel, det er moro.» «Jeg vil ikke snakke om dit rygte engang. Som det blir av disse evindelige historierne dine.» «Nei, det er ikke værdt at snakke om mit rygte. Det har du saa evig ret i saa.
„Ja, ja, tal ud, hører du! Jeg er rolig. Lad mig høre dine Grunde
HJØRDIS. Men for veg til at slås med mænd; det var derfor din fader lod dig ligge i gruen hjemme på Island, medens dine brødre for i hærfærd. THOROLF. Ilde var det, at han ikke holdt ligeså godt øje med dig; thi så havde du ikke faret som hærtagen kvinde fra landet! GUNNAR OG SIGURD. Thorolf! Min broder! Ha, bi bi kun! Vær ikke vred, Gunnar; onde ord faldt mig på tungen; men din hustru ægged mig!
FRU INGER. Du har engang sagt mig, at du levede dit gladeste liv i dine eventyr og krøniker. Dette liv kunde vende tilbage for dig. ELINE. Hvad mener I? FRU INGER. Eline, hvis nu en mægtig riddersmand kom og førte dig til sin borg, hvor du fandt terner og svende, silkeklæder og høje sale? ELINE. En ridder, siger I? FRU INGER. En ridder. FRU INGER. Inat.
Men gode var da dine kår i al den tid; mener du at Sigurd kan sige det samme! DAGNY. Lad mig være. Ve mig; du har gjort mig for klog på mig selv! HJØRDIS. Et skemtsomt ord, så græder du straks! Tænk nu bare ikke på det. Ej sandt, jeg forstår mig godt på at hvæsse pile? DAGNY. Og på at bruge dem med; du rammer sikkert, Hjørdis! Alt det du nys har sagt mig, på det tænkte jeg aldrig før.
Dagens Ord
Andre Ser