Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
Hun hørte atter Sneen knirke og smaasnakke under sine Fødder. Og hun smilte. Da følte hun en tung, plump Haand, der greb haardt om hendes Arm og trak hende frem i Stuen. Og pludselig saa hun Idioten bøje sig ned over hende, og hun følte hans kolde, klamme Læber mod sine. Hun hørte Latteren omkring sig, men hun fattede den ikke, saa bare hjælpeløs ned over Rækkerne. Da fik hun Øje paa ham.
Berg havde kun kigget ind ad Døren til Herrerne og gik ned ad Trappen igen, da han mødte Fru Gravesen, der smilte over hele Ansigtet, saa inderlig lettet ved: at det nu »gik«: -De vil nok sætte lidt Humør derinde, sagde hun fortroligt og pegede paa Døren til Daglistuen; selv gik hun videre.
Der blev en lille Pavse: Det er i Virkeligheden en meget betydelig Vekselmasse, der er i Omløb paa Deres og Deres Fa'ers Navn, sagde Hr. Hein roligere. Adolf syntes, at Timetallene paa Kronometret gik rundt som et Hjul, men han smilte og sagde: -Ja, det vil jo altsammen være ændret, naar først Prioriteten er ordnet, Hr. Konferentsraad.
-Hm, og Ida smilte: hvor Du var glad, da Du fik den. Karl rejste sig og rystede sine lange Ben. -Det var da osse blevet paa Tiden, sagde han og trak Frakken paa sig, mens Ida hjalp ham: at faa no'et paa sig, der kunde gi'e Varme, paa de Morgenture. Ogsaa Ida fik Tøjet paa: Farvel saa, sagde hun og lagde Armene om hans Hals, før hun ringede, og Ellingsen kom ind. Hr.
De veg alle tilbage og hilste, mens Adolf, der blev helt varm og febrilsk af Overraskelsen, sendte Bud efter mer Champagne, og Konferentsraaden af Herluf blev præsenteret for Selskabet, der bukkede og nejede, af Respekt for Kapitalen. -Ja, mine Damer, det var Hr. Spenner, der førte mig paa Lur, smilte Konferentsraaden.
Men pludselig rejste hun sig halvt og saá ud op mod første Etage, med et lille Kast med sit Hoved: -Det er dér, vi plejer at sidde, sagde hun og satte sig rapt igen. -Hvem? -Vi, sagde hun. Nogle Sygeplejersker havde abonneret dér ifjor. Ida sad igen, mens Støjen steg, og smilte, med Ryggen helt lænet tilbage mod sin Stol.
Bai og Lille-Bentzen smaasov i Kontoret. Katinka og Jensen sad i Stuen, hvor Træet brændte ned. Lille-Jensen nikkede i Blundet og stødte Hovedet mod Klaveret.... Katinka saa' paa det slukkede Træ. Hendes Haand gled sagte hen over Huus' Depesche, som laa i hendes Skød. Vinteren gik og Vaaren og Somren, der smilte over Markerne.
Men Bolling der ikke horte efter mere, sagde kun med sin svaere Tunge: Ja hvordan skal det ende, hvordan skal det ende? mens han stirrede paa Tine med et Par tomme Ojne. Tine stod og glattede hans Haar og smilte: Naa, Fa'er, det kan jo blive godt endnu man maa jo haabe. Tine gik ud paa Trappen.
Jeg holdt af den godmodige Mand, skjøndt jeg ikke kunde sætte ham høit som Archæolog og stundom smilte ad hans store Ord, som naar han sagde: "Wenn Böhme und ich zusammen sind, dann wissen wir, was Styl ist." Han var oprindelig Læge.
Mændene smilte haanligt, og Kvinderne saa og saa. Men hun havde glemt dem, saa kun mod Døren, gennem hvilken de to var gaaet ud. Kom de dog ikke snart tilbage; kom de dog ikke snart. Da var det, Idioten styrtede frem i Sværmen, brød Kæderne og arbejdede sig midt ind i Stuen.
Dagens Ord
Andre Ser