Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 19. juni 2025


Da hun kom op paa Gangen paa første Sal, stod Frøken Roed foran det aabnede Skab. -Gudbevar'es, er det Dem, saa silde, sagde hun: Hvor har De været paa Skovtur? Ida smilte pludselig ved Ordet "Skovtur": Jeg har været ude, sagde hun og vilde liste sig videre hun gik ligesom hun bar noget usynligt Dejligt i Hænderne, som hun vilde bringe i Sikkerhed : -Godnat.

Og alle smilte de forventningsfuldt. Da var det, mens han stod midt i Kredsen og stirrede rundt paa alle de smilende Ansigter, at han blev forvirret og standsede. Han havde glemt sin lyse Ide; han havde glemt, hvad det var, han vilde gøre. Men Ansigterne blev ved at smile.

-Kaptajnen er en Mand med Begejstring, sagde han, og nu vil han Redaktøren bøjede Spidsen af sit brune Overskæg om sin Finger nu vil han have Tid til at gøre den gældende.... Han drak en Smule Vin og smilte Hr.

Men alle Mændene hylede og skreg af Begejstring, og alle de andre Piger smilte. Og idet han holdt Pigen fast med sin ene store Lab, svang han den anden i Luften og saa sig triumferende rundt i Kredsen. Nu havde han gjort det. Nu havde han fundet det. Nu, nu. Nu havde han erobret sig sin Plads og sin Pige. Og medens Tilskuerne jublede, bøjede han sig ned for atter at kysse Pigen.

Marschalinden talte stadig om Minderne derhjemmefra. -Ja, det var den Gang, sagde hun. -Ja, den Gang, sagde Moderen. Den slanke Tjener satte, med stadig nedslagne Øjne, Skylleskaalene frem. -Naa, sagde Fru Harriette, der havde set paa hans smalle Hænder: han hæger sig. Hun tog sit Glas Madeira: -Skaal, Fritz, sagde hun. -Skaal, Harriette, svarede Faderen og smilte.

Men alligevel, det var saa naturligt og selvfølgeligt, kunde umuligt være anderledes. Og hun følte, at han ikke var som de andre Mænd, hun kendte. Hun følte, der var noget stærkt, der laa gemt i ham, og som de andre ikke havde. Da smilte han og bøjede sig frem over hende og kyssede hende roligt og varsomt, men det jog igennem hende, saa hun knap kunde aande.

-Ja Tak. Den Saarede slog de matte Ojne op: Men til de andre, sagde han ganske sagte. -Ja, ja, sagde Tine, der fik Taarer i Ojnene. Hun lagde ham ned igen og gik frem langs Vognene. Og mens hun smilte til Staklerne, ind i deres Ansigter, og rettede paa deres Halm og talte til dem, skaenkede hun og rakte dem Vand, en efter en.

Bertelsen løftede pludselig Hovedet: -Naar kommer hun? spurgte han. -Klokken elve, Bertelsen. Frøken Petersen var blevet ganske følsom ved Tanken om Lejligheden. -Saa faar De jo et helt Hjem, sagde hun. Ida smilte ved Ordet og blev tavs et Øjeblik, mens hun blev ved at smile. -Ja, sagde hun og, stille, saá hun frem for sig.

Bankraadsmødet og hans egen Veltalenhed havde spredt hans Ærgrelser fra om Morgenen, hvor et Par Aktieselskaber til Tørlægning af jydske Fjorde havde meldt Fortrædeligheder om nødvendig Forøgelse af Aktiekapitalerne, og han blev staaende et Nu paa Trappens nederste Trin og smilte.

Og dog har I været mild og venlig imod mig hver eneste Dag. Hvorfor talte I da til mig, og smilte til mig, og skjænkede mig Blomster ... skal vi da heller aldrig mere sanke Blomster med hinanden? Abigael . Nei, aldrig meer. Ambrosius . Saa gik det dog, som jeg sagde engang, at de visnede paa den tredie Dag. Men hvad bryder I Jer om det? For Eder er der sagtens ingen Blomster visnet.

Dagens Ord

smilende

Andre Ser