Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
Der var kommet saadan en underlig Stirren i hendes Blik og hun tænkte, havde kun tænkt det ene, siden hun kom: Hvis han blot vilde sige mig, naar han ikke kommer. Men pludselig smilte hun ved Tanken om Karls altid sorgløse Ansigt: -Men han tænker ikke paa det, sagde hun og blev ved at smile. Der lød to Slag paa Døren, og hun fløj op. -Er det Dig? sagde hun.
Tine sad endnu paa Sengekanten og smilte: Ja, hvad Fru Berg dog havde for Indfald saa lystige Indfald.
William kunde næsten ikke holde ud at se derpaa, det pinte ham; han rødmede, naar Faderen karesserende lagde sin Haand paa Grevindens Arm, han slog Øjnene ned, naar de smilte til hinanden med et tavst og leende Smil; han led, naar Faderen bøjede sig ned og deres Øjne mødtes.
-Ja det er kun han holdt stadig Papiret mellem Fingrene et lille Bevis, Deres Naade et lille uskyldigt Bevis naar han smilte saadan, saa man alle hans Tænder Grev von Waldeck er i øjeblikkelig Forlegenhed og jeg skulde gjærne ... Det er bare et lille #Æresbevis,# Deres Naade.... Manden rakte Papiret frem, og Priorinden tog det med Spidsen af to stive Fingre. Haanden faldt tilbage i hendes Skjød.
Han smilte, og han forsøgte at løfte Haanden, men han kunde ikke. Han følte sig tung som Bly. Batty saá Genkendelsen i hans Øjne og fo'r med Haanden op til Brystet, saadan Hjertebanken fik han af Glæden. Giovanni faldt i Søvn igen. Batty rejste sig og aabnede sagte Døren og gik ud af Stuen. Nede hos den vagthavende Læge bankede han paa.
-Hm, han havde vel ingen Penge. -Nej, og Ida smilte, det havde han naturligvis ikke. Ida hørte dem gaa paa Trapperne og Døren dernede aabnes og lukkes. Det var dem, som kom fra Kælderarbejde; saa var Klokken tolv ... -Nej, for Penge havde han da aldrig kunnet ha'e.... Ida sov ind. Det var samme Dag, paa Toldbodvejen, i "Familiehuset"s Mellembygning.
-Hm, hvor han havde været smuk, han, der spillede Palle den Aften, hun var der med Olivia, saa slank og mørk. Hun saa altid saa længe Skuespillernes Ansigt og deres Smil og hvordan de gik. Saa dejlige Tænder han havde, naar han smilte. ... Ida listede sig ind. Stille klædte hun sig af, mens hun lyttede efter Moderens Aandedrag: Nu sov hun fast.
Udenfor holdt Musikken op, og man hørte Madsens Stemme gennem Støjen: -Nu er Madsen der med Fanen, sagde Brandt og smilte. Doktoren blev ved at høre paa Brandts Ryg, mens Skovrideren stod ved Fodenden bøjet frem, som vilde ogsaa han lytte: Der skal Bud til Bræstrup, sagde Doktoren blot og gik ud.
Detektiven smilte: »Saa ud med Sproget. Nu har De mig jo!« Med de Ord tog Greven den lille Mand venskabeligt under Armen, og før han fik Tid at gøre Modstand, var han puttet ind i Drosken. »Kør Kusk, alt hvad De kan, De ved jo hvorhen!« Atter af Sted. Hvem af de to Fremmede, der var mest forbavset, er vanskeligt at sige. Parker talte først. »Hr. Greve! Hm!
Nu og da mødte de et Par, der gik langsomt og talte sammen, og som veg langt til Siden for dem. Da trykkede han hendes Arm, og hun kunde mærke, at han smilte, og hun blev rød, skønt hun ikke vidste hvorfor. Hun gik med sænkede Øjne. Sneen knirkede og smaasnakkede under deres Fødder.
Dagens Ord
Andre Ser