Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
Dagen meldte sig med sit forste Skaer. Graa listede Morgenen sig frem over de uredte Senge og det vansirede og forladte Hus. Dorene stode aabne endnu og klaprede oppe og nede. Men Tine rejste sig ikke. Stille sad hun i den graa Dag. Ude horte hun igen Horns Signaler, som Stormen sonderdelte, saa de lod som Fugles Skrig. Saa pludselig smilte hun: hun taenkte paa hans "Farvel".
-Det er s'gu noget Svineri at hale rundt paa alle de Beværtninger, sagde Karl. Med Glasset foran sig begyndte han at læse igen. Men lidt efter lagde han den gule Bog ned paa sit Knæ og smilte. Han tænkte paa, det vilde i Grunden være grinagtigt at gaa med Ida Brandt saadan et Sted, for hun havde naturligvis aldrig set det, Gud la'er skabe. ... Fru von Eichbaum sad ved sit Skrivebord.
Eichbaum lo igen: Ja, hvorfor! sagde han og smilte: -Fordi De staar saa kønt paa Deres Ben. Godmorgen. Ida nikkede og han slentrede tilbage, men midt paa Kørevejen blev han staaende lidt igen. Ida gik videre. Hun gik og tænkte paa Skovene. Hun havde ogsaa altid syntes, at de var dog ganske anderledes, Skovene hjemme i Jylland. Lidt henne paa Vejen kom Frøken Kaas og Frøken Boserup imod hende.
Det var en lille, rød Jente, der havde faaet Tag i det og holdt det fast. Hun saa, hvorledes det lod sig holde fast, og at han smilte som overrasket. Dansen malede rundt og rundt. Han havde brudt Kæden og dansede nu bøjet over den lille, røde Jente, der smilte mod Gulvet.
-Uh, sagde han misfornøjet, men pludselig smilte han: -Vi fik ikke Foraar den Gang. -Nej, vi kommer nok ikke i Skoven. -Men, sagde Karl og skød afgørende Hænderne ned til Bunden af sine Lommer: Saa vil vi ud at more os. Ida lo: -Hvordan? sagde hun. -Ud et Sted en Aften at spise. Vi kan jo ta'e en anden med. -Det var da værre, sagde Ida hastigt.
Katinka rettede sig op og smilte: Ja, sagde hun: -Nu ska! I faa Toddyerne.... Bai gik ind. Katinka blev siddende foran det forladte Bord med Flaskerne o^ Glassene, der stod halvtømte. Inde i Kontoret lo og snakkede de højrøstet op i Munden paa hinanden man hørte Kiær.... -Bring Lamperne derind, sagde Katinka. Lattersalverne slog ind til hende, hver Gang Marie gik med Døren.
-Det tænker man jo ikke paa, sagde Enkefruen: den sidste Kærlighedsgerning. -Ja, det var det han havde sagt til Kiær ... den sidste Kærlighedsgerning, sagde Bai. Louise-Ældst blev aldrig færdig med sine Smaaoverraskelser. Ikke se, sagde hun, hun holdt ham for Øjnene, mens Enkefruen tog Laaget af det sidste Ragoutfad. -Ja, hvad hun har lavet, sagde Enkefruen og smilte: Min ældste.
Saa sagde hun og spilede begge sine Hænder ud paa Sofaen, mens hun lo ganske sagte: -At jeg sidder her. Karl smilte glad til hende og saá saa ud paa Folk i Salen, der knap fik Plads ved Bordene: -Ja, vi sidder s'gu bedst. Ida blev siddende som før: -Hm, sagde hun saa med den samme Stemme: det er li'som vi var paa Skovtur.
Kate saá sig rundt i Stuen: -Jeg har glemt dem i Vognen, sagde hun og gik ind til Viktoria. Fru Mourier blev siddende med Tøjet paa. Hun sad og smilte: hun var kommen til at tænke paa Karl. Hun kunde saa godt lide ham. Der er ikke noget skabagtigt ved ham, sagde hun altid til Generalinden.
Hendes Læber bevægede sig, ligesom om hun hviskede. -Her sad Huus helst, sagde Marie. Hun stod ved Siden af Bænken. Katinka fer sammen. Saa sagde hun og smilte stille: -Ja, her vilde han gerne sidde. De gik igen. Da de kom til Laagen, stod Katinka lidt stille. Hun saa' tilbage, ind i Haven: -Hvem mon der nu skal gaa derinde? sagde hun. Hun var saa træt.
Dagens Ord
Andre Ser