United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han var traadt ind ad Døren med den røde Jente og stod og saa og smilte. Alt Blodet skød hende til Hovedet, og med sine knyttede Hænder stødte hun til Idioten, saa han vaklede over mod Kakkelovnen og nær var faldet. Hun hørte Hylet, der ligesom slog sammen over hende, slog sammen bag hende. Men hun saa intet, sansede intet, før hun hørte det knirke og smaasnakke under sine Fødder.
Sølvkaffekanden paa Bordet, Pragtstykket med de tre Par ægte Kopper, og paa Konsollen foran det graanede Spejl de fine Nipsting dækkede af udbredte Lommetørklæder, og Stykkerne over Gulvet til alle Døre, og Kattene, som snurrede rundt paa deres Puder. Hun kendte det alt. Frøkenen blev ved at smaasnakke og gaa ud og ind. Katinka hørte ikke mer.
Hun hørte atter Sneen knirke og smaasnakke under sine Fødder. Og hun smilte. Da følte hun en tung, plump Haand, der greb haardt om hendes Arm og trak hende frem i Stuen. Og pludselig saa hun Idioten bøje sig ned over hende, og hun følte hans kolde, klamme Læber mod sine. Hun hørte Latteren omkring sig, men hun fattede den ikke, saa bare hjælpeløs ned over Rækkerne. Da fik hun Øje paa ham.