Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Eller ialfald tage fri blot lidt endnu for det, som ... hun vidste nok. Hun vilde gemme sig bort, og hun svøbte atter Tæpperne om sig. Men alle Tankerne kom pludselig, vaagnende paa en Gang. Og hun følte med et en tør Smerte. Saa var det da sket.
Hendes Mand, som de havde faaet ned til Nunagssuk, fik derimod en anstændig Død. Da de kom med ham, laa han i Bunden af Konebaaden med nogle Skind over sin brændte Krop. Han led forfærdeligt, kunde næsten ikke tale, og man maatte lægge Øret helt ned til hans Mund, naar man skulde forstaa ham. Han laa nogle Dage i Huset og stønnede af Smerte.
Konferensraaden, der af Smerte havde bidt i sin slagne Tunge sine Tænder havde han svarede ikke. Hans Excellence slap: -Og Benene? spurgte han. Konferensraaden, som var femten Aar yngre end Excellencen og opvokset under Familjelægens Ry, tog ikke det sunde Øje fra sit Bord, før Excellencen bøjede sig, som vilde han tage om hans Ben: -De er som de plejer, lallede han.
Hun tog dem hen til sig og kærtegnede deres Haar med sine Hænder, mens de laa paa Knæ ved hendes Stol med bøjede Hoveder. "I havde dog ikke ventet at se mig saaledes," sagde hun sagte, dybt bedrøvet over den Smerte, de ikke kunde skjule. Ingen af dem svarede, men Nina græd stille med bortvendt Ansigt. Høg kom ind med Sofie. Stella rakte Armene frem mod Barnet, "Kys Mo'r," sagde hun.
Og jeg har læst, at der gives Væxter i fremmede Lande, der trækker sig sammen ligesom af Smerte, naar Nogen rører dem med ublid Haand. Ambrosius . Det gjør de sikkerlig. Jeg tænker for Exempel, at de har stor Kjærlighed til Solen. Abigael . Hvorfor tænker I det? Ambrosius . Fordi de aabner deres Kalk for dens Straaler, ligesom et Menneske aabner sit Hjerte, naar han rigtig har Nogen kjær.
Men saa blev han træt til sidst og sagde til sine Koner, at de skulde føre ham til Havet. De vidste nu, at han ikke vilde leve længere, og saa klædte de ham i Fangstdragt, saaledes som vi plejer at gøre ved Lig. Han vred Ansigtet i Smerte, da de trak Pelsen ned over de dybe Saar; saa bar Konerne ham ud og satte ham paa en Skrænt, der faldt ud i Havet.
-Hun sér, hun sér, raabte én, som fór forbi Jasminbusken. Og saa blev der stille. -Jeg #kommer#. Katinka gik ind i Lysthuset. Hun lukkede Døren efter sig: hun var saa træt. Og alle Ordene fra Bordet havde ligesom lagt sig om hende som en stor og hjælpeløs Smerte. Hun sad saadan stille, da Døren blev aabnet og lukket: -Huus....
Dets kjærlige Tone beroligede min Smerte, ja, der var endogsaa et Øieblik, da det indgjød mig en vis Forsagelse. Men Reactionen fulgte strax. »Nei, jeg vil ikke jeg anerkjender ikke denne Afgjørelse! Hvad er det dog? #mig# er det jo, som hun elsker mig!
Han gik tungt op ad Trappen og aabnede Døren til Garderoben og kastede sig paa Gulvet, plat ned. Han sov, hulkende i Søvne. Der gik Trækninger gennem hans store Legeme. Da han vaagnede, var det Dag. Han satte sig op, hele hans Krop smertede. Saa saá han Battys Tøj, der hang fra igaar over Stolen. Det gav et Ryk i ham af Smerte. Han saá paa Spejlet. Uhret hang i sin Kæde og var gaaet istaa.
Og han forlod Værelset og smældede Døren i efter sig ... Da han var borte, lukkede Fru Uldahl Øjnene og laa stille hen. Der gled af og til ligesom en Iling af Smerte frem over hendes Ansigt, thi Tankerne lod hende ingen Ro ...
Dagens Ord
Andre Ser