United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Længe laa Niels over det døde Faar og stirrede ned i Havet der dybt, dybt nede. Hans Hjærne og hans Legeme var saa slappet efter Springet og den korte Kamp med Faaret, at han helt havde glemt det, der var sket. Først da hans Fod begyndte at smerte, vaagnede han af sin Døs. Han rejste sig og stirrede ned paa Faaret, der laa dødt for hans Fødder med brustne Øjne og Kniven gennem Struben.
Hun laa igen med lukkede Øjne: -Tak. Og vil Du love mig én Ting hun aabnede Øjnene, men lukkede dem igen, som om det at se ham pludselig voldte hende Smerte : at sige mig, naar Du en Gang gaar fra mig. Karl svarede ikke. Men alligevel tog Ida hans Haand og førte den op mod sin Kind som til tusind Kærtegn. -Tak, sagde hun igen. Sneen knirkede under Karls Fødder.
En Gru greb hende og rejste alle Nerver her skulde hun do do . Nej, hun kunde ikke, hun maatte leve kunde ikke tusinde Udveje, tusinde Paaskud, tusinde Udflugter drev hende hjem til Livet i et Nu.... Men saa skod hun langsomt Skoene af sine Fodder. Angsten var dod under hendes Hjertes traette Smerte. Haenderne havde hun foldet. Laeberne bed hun sammen.
Han var træt, hans Tanker gled atter ud, og han faldt sammen paa Sofaen og halvdøsede. Saa var det, Nina raabte, han hørte det først utydeligt, saa naaede hans Navn til Hjernen som en Smerte. Han rejste sig tungt og gik hen over Gulvet, svarede hende og gik tilbage. Men Tankerne var vakte igen, og han begyndte forfra. Men han var blevet roligere.
Det var som det ene Ord ramte Berg som et pludseligt dirrende Slag, og han vilde kalde, men han kunde ikke. Under en naesten ulidelig Smerte saa han alt, hvad han havde gjort.
Han kyssede hende paa Kinden og gik. Saa var det altsaa forbi: Han havde sagt Ja. De skulde bort. En grusom Smerte greb hende. Og det stilnede igen, og hun løftede Ansigtet og saa sig om fra Plet til Plet. Hun mindedes den første Aften, Urne havde talt om Carl Der havde hun siddet med hans Billede i sin Haand saa længe.
Ida havde pludselig rejst sig, ved Lyden af sit Navn. og en Flamme sked op i hendes Kinder. -Saa gaar vi, sagde hun og havde glemt næsten selve sin Smerte. Men Frøken Friis var inde i Sovekamret igen og sad og gyngede paa den store Seng. -Saa gaar vi, gentog Ida. Der var noget i Tonen, som fik Frøken Friis til at rejse sig noget rask.
Ganske vist, det vil gjøre et stort Skaar i din Lykke fra først af at maatte volde saa dyb en Smerte, det veed jeg, men Lykken har Tid, det gjælder jo hele Livet .... Naar du vælger det Bedste, vil du efterhaanden føle dig tilfreds, og den, der ikke faar Ret til at kalde dig sin, han vil ogsaa nok med Tiden forsone sig med, hvad der ikke kunde være anderledes.
Og i dette Haab kunne de vel atter tildeels vinde deres tidligere Ro tilbage, skjøndt de ville begge altid have en vis Følelse af Tomhed og Savn, der endog til sine Tider, og fornemmelig naar Anledning gives, kan gaae over til bitter og voldsom Smerte.
Jeg havde gjort noget skrækkeligt, og nu maatte jeg gaa fremad, gaa i Dødens Gab og forlade alt, hvad der kunde gøre Livet værd at leve, og vide, at jeg havde voldet én Smerte, én, som jeg fremfor alt ønskede at skaane for Smerte. Ja, hvis jeg bad Nikola om at give mig fri, saa tvivlede jeg ikke om, at han gjorde det.
Dagens Ord