Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
-De er ... god ved mig, sagde han. -Synes Du, Charlot. Hr. Becker lod sin hvide Haand gaa hen gennem hans Haar. -Har De ingen Børn, spurgte Charlot. -Nej jeg har ingen Børn. -Hm ... det skulde De ha'e ... -Det faar jeg ikke, Charlot. Hr. Becker lod sin Arm glide ned paa Charlots Skulder og holdt ham lidt ind til sig ... -Men nu maa vi pakke, min Dreng ... Charlot græd, da han skiltes fra Hr.
Den amerikanske Kaptajn maatte dog afsted en skønne Dag. Og da han skiltes fra Kancelliraadens Hus og takkede rørt for Gæstfrihed og alt andet godt, lovede han, at han engang ved Lejlighed skulde sende Kancelliraadens Hus en Gave, som der ikke var set Mage til paa Skagen. Kancelliraaden gjorde store Øjne af Forventning og lod en Flaske af ældste Aargang hente frem. Den tømte de til Afsked.
De var kommet helt ned paa Trappeafsatsen, før de skiltes: -Idag har man talt sig lidt ud med hinanden, sagde Sundt. Farvel. -Farvel, sagde Berg. Han blev staaende paa Afsatsen, efter at Sundt var gaaet, og uden at tænke over det, saa' han ud af Gangvinduet, der vendte til Gaarden. Der kom en sortsmudsket Lirekassemand ind ad Porten med en Kone i et stort, luvslidt, graat Sjal.
"Jeg mener paa de Vilkaar, Hoff, med den Rente." Saa skiltes de. Nu stod han inde i Foyeren og ventede. De Spillende kom ind og spejlede sig, Primadonnaen fejede ind med sin Pyntekone, som bar Pudderæsken. Slæbet blev ordnet foran Spejlet, Blomsterne sat fast. "Det er et dejligt Toilette," sagde William. Fruen vendte sig. "Er De meget bange?" "Slet ikke. Frue."
Aldrig har vi været hinanden saa nær som den Aften, og aldrig vil vi komme det mer. Maaske skulde vi to ikke have set hinanden mere, bare gaaet hver for sig og bygget videre. Ved Skovgærdet skiltes vi. Ingen maatte se, vi havde været sammen. Vi gav hinanden Haanden. Den Aften ejede jeg dig helt. Det begynder at mørkne. I alle Byer ringer de Solen ned. Mellem Vindstødene høres Klokkeklemtene.
Han var som Følge deraf mere moden end vi andre. Jeg holdt fra først af meget af ham. I en af de følgende Klasser blev han siddende, og han blev først Student Aaret efter mig; men derfor skiltes vi ikke. I Skolen, i Studenteraarene, og endnu mere efter at han var bleven Præst og Biskop, have fælles Interesser, Lighed i Anskuelser forenet os i hjertelig Fortrolighed.
Ida blev blodrød og svarede ikke; men Karl fortsatte i samme Tone: -For Frøken Brandt har lejet Lejlighed ... nu ka' vi gaa derop. -Der er jo ikke istand, sagde Ida; hendes Stemme brast af Haardhed, saa Karl saá, helt forbavset, hen paa hende: -Naa, ja, saa la'er vi vær'. Lidt efter skiltes de. -Tak, Frøken, sagde Knuth, da han slap hendes Haand.
Hvordan den gik? Naa-aa, det kom jo til at hedde sig, at der havde været Strømsætning og saadan noget. Og #Misvisning#, tror jeg. Han klarede den ialfald, gjorde Kaptajnen. Folkene vilde ham jo ikke tillivs. Véd De, hvad jeg sagde til ham, da vi skiltes og han takkede mig og saa videre: »Well,« sagde jeg bare: »Vogt Dem nu en anden Gang for »Miss-visning«!«
Deres sidste Bemærkning forekommer mig særdeles sund; skulde den ikke gjælde ogsaa for nærværende Tilfælde? Ikke ganske. .... Sæt Dem en Gang i mit Sted .... Minna og jeg skiltes fra hinanden som Venner, der veed, at de er mer for hinanden end Venner, med fuldkommen Frihed ganske vist, men ogsaa med den gjensidige Villie ikke at tabe hinanden af Syne.
Men de naaede Trappen uden at have fundet, og Ellen rakte Haanden til Farvel. -Tak. Saa i sidste Øieblik sagde han hurtigt: Det er jo mig, som maa takke Lykken. Dermed skiltes de. Ellen var meget utilfreds med sig selv. Den næste Dag lod Grev Schønaich spørge til Ellens Befindende. Hun svarede, at det vilde være hende en Fornøielse at se ham for at takke ham for igaar.
Dagens Ord
Andre Ser