United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu havde vi jo gjort vor Pligt og taget mod det nye Aar, som sig hør og bør, nu kunde vi altsaa gjerne forføie os til Sengs. Saa skiltes vi fra hinanden, men endnu i Døren vedbleve vi at tilraabe hinanden: »Glædeligt Nytaar og Tak for det gamle Aar.«
Klokken blev fem, og de unge Piger hentede hinanden til Tur, og to og to gik de op og nedad Gaden og mødtes og samlede sig i Klynge og lo og snakkede og skiltes.... Men om Aftenen, efter The, til Halvti-Toget var Mødrene med, og det gik mere stille til, ud ad Stationsvejen. -Katinka, sagde Moderen og vendte sig, hun gik foran med Fru Levy: Hr. Bai ... Saa har han fri iaften.... Hr.
Og hun gjorde sit Væsen tifold mer duftsvangert hedt, og hun læste sin Magt i hans Blik, og selv laa hun under for sin egen Tales Fortrydelse. De kunde sidde saadan mange Timer, og hun talte, og bandt ham saa tæt, saa tæt. Det blev ofte langt ud paa Natten, inden de skiltes. En Nat kom Greven hjem ud paa Morgenen og traf dem endnu i Dagligstuen.
Han gav hende Armen og let fortumlede som Mennesker, der vaagner, gik de smilende hen mod Vilsac. Der skiltes de uden Ord, med et Haandtryk, der dvælede længe. Ellen stod lidt, og da hun pludselig saa, sagde hun: Hvor Salen er tom. Ja Grevinde Dansen er forbi ... Og de gik ind. Ellen havde næsten glemt, ved hvis Arm hun gik. Men hun saa med en Gang op: Hvor De er bleg, sagde hun.
Om Aftenen gik Katinka op paa Kirkegaarden. Hun vilde sige Farvel til Forældrenes Grav. Hun mødte Thora. Hun havde bragt en Krans op til sin Moders Grav; det var hendes Fødselsdag. De to Veninder stod sammen foran Graven. -Ja du, sagde Thora, naar vi en Gang alle ligger med Næsen i Vejret. De skiltes ved Katinkas Gravsted. -Man træffes altid igen i denne Verden, sagde Thora.
De stansede et Sekund, og de skiltes som to Skygger, der gled fra hinanden. Solen brændte Plænerne paa Thorsholm. Og Thérosetræerne i Balustradernes Kummer udsendte i Strømme deres sarte Duft. Heliotroper og Reseda blandede deres Vellugt i Vaserne. Thi Vellugt elsker Grevinde Urnes syge Sans endnu.
»Hvad mener De ellers om Prædikenen, Pastor Dundas?« fortsatte Kapellanen. »Aa jo ... jo. Meget net, ganske net!« Saaledes skiltes De. Men næppe en halv Time efter bankede det paa hos Kappelanen. Det var igen Pastor Dundas. Han gik straks til Sagen, men rystede og var ligbleg. »Sig mig alvorligt: skriver De Prædikener til andre end Dem selv?«
De' kaen osse savtens, naar den alder blir bruvt. Det Svar var nok værd, at jeg bar Bunken hjem for hende. Før vi skiltes fik jeg den sidste. Jensens Fie æ bleven skruptyk ve' ham Frærik. De skae givtes te Jul o bo hjemme hos de gamle i Vinter. Hun krængede Munden helt ud, saa de tandløse Gummer skinnede i al deres Nøgenhed. Saa kluklo hun, saa Maven hoppede som en Bold under Forklædet.
De skiltes, og Herluf vendte tilbage til Direktionsværelset, hvor de Gamle var ved at pakke sammen under Lampen. -Naa, sagde den ene og nikkede. Det har været lidt smaat i den sidste Tid, Hr. Direktør ... Men nu blir det vel bedre skønt det er Julemaaneden nu. -Ja, sagde Herluf, det er det ... Farvel. De to Gamle kom afsted, just som Regissøren meldte, at alt var i Orden. Tæppet kunde gaa.
Efter Prøven bragte den unge blege Mand Giovanni et Uldtæppe. -Tag det om Dem, sagde han. De forkøler Dem. -Tak, Mr. Batty. Giovanni tog Tæppet om sig. Hvordan synes De, det gik. -Aa, det kommer. -Tror De? -Ja vist. -Farvel, Signor Giovanni. Han gav Giovanni Haanden. -Farvel, Mr. Batty. Vi ses. Og de skiltes. Det var et mærkeligt, halvt sørgmodigt og tavst Venskab, det mellem Giovanni og Mr.
Dagens Ord