Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juli 2025
Næste Eftermiddag rejste Ida med Dampskibet. ... Det begyndte at mørkne den første Dag i København. Ida var gaaet omkring mellem fremmede Ting og havde siddet til Bords mellem fremmede Mennesker. Nu gik hun ud, over Torve og gennem Gader. Hun vilde se Skibet "Brage", som skulde derhjem igen. Hun gik langsad Broen, hvor Skib laa ved Skib. Der yderst laa det.
Svendsen havde siddet filosofisk tavs. Nu stod han op: -Nej, man véd s'gu ikke, hvad der er sunget ved Ens Vugge, sagde han. Bai rejste sig og aabnede Døren til Dagligstuen. -Hva', sagde han, sidder Du i Mørke. -Ja; Katinka stod op fra Krogen. Jeg sad lidt i Mørke.... -Ønsker du noget, Bai? -Jeg følger Svendsen et Stykke, sagde Bai. Katinka kom ind for at sige Farvel.
Man hørte det; et Kor af lyse Stemmer klang derude. Inde i Stuen summede mange Fluer; man saá nok paa det hvidtede Loft, hvor de havde siddet. -Nej, nej, blev Fru Lund ved: Konferensraaden falder af, og hvem véd, hvor saa vi skal hen. Ida vidste ikke, hvorfor hun pludselig havde tænkt det samme. Men hun sagde: -Men Skovene bli'er da staaende, Fru Lund. -Aa ja.
Det hev kun sagte i hende der, hvor en Gang hendes Bryst havde siddet, og hun begyndte at fortælle for hundrede Gang, tusinde Gang, hvordan det var kommet for denne Søn ligesom for hans to ældre Brødre: -Han var jo paa et Kontor, han, ligesom hans Brødre. Hun kunde ikke græde, men det lød, som hun græd: -Ligesom for hans Brødre. -Men det bliver nok bedre derude, sagde Ida igen.
Oberstløjtnanten blev staaende midt for Bordet og talte højere og højere om Hans Excellence Krigsministeren som Nerven i hele den patriotiske Bevægelse. Men Admiralen, der tilligemed Hr. Mourier havde siddet og set ud, som om de hørte efter, sagde til Mourier: -Men, hvorfor sagde De Nej til at gaa ind i Landstinget? -Ja, sagde Mourier, der vred lidt paa Kroppen: jeg véd s'gu ikke.
Ja Nicolai, det Kunststykke med Kartoflen kan dog kaldes et sandt Mesterstykke, hvorved De bragte Liv i de Døde, ellers havde vi maaskee nu siddet forstenede af Kjedsomhed og Søvnighed. Men hvor er Kartoflen bleven af?
Jeg trykkede ham i Haanden og forlod Villaen. Jeg var ikke halvtredsindstyve Skridt fra Porten, da en Lyd bag ved fik mig til at vende mig om. En Mand havde siddet i Skyggen paa den anden Side af Vejen; han rejste sig nu og begyndte at følge mig. Jeg var ikke i mindste Tvivl om, at det var den samme Person, der havde ledsaget mig til Mc'Andrews Hus.
Karl tændte, og Fru von Eichbaum rejste sig. -Det er nok paa Tide, sagde hun, og da hun kom forbi Sønnen, lagde hun pludselig Armen paa hans Skulder: -Jeg har siddet her og set paa din Fa'rs Portræt.... Karl følte, at hun sitrede. Og pludselig bevæget, ligesom hun, sagde han: -Mo'r er saa god og kyssede hende paa Panden.
Jeg saá mig om efter Nikola, men til min Overraskelse sad han ikke dér, hvor han havde siddet, da jeg faldt i Søvn; han var i det hele taget slet ikke indenfor Indhegningen. Jeg blev bange for, at der skulde være hændt ham noget og var lige ved at give mig til at søge efter ham, da han kom listende inde mellem Klipperne.
Hun sad ørkesløst med Hænderne i Skødet og havde svaret mest kun med Ja og Nei. Saa lagde Greven Avisen bort, og da de havde siddet noget tause, uden at Ellen sagde noget eller rørte sig, reiste Greven sig for at gaa. -God Nat, sagde han og kom hen til hendes Stol. Hun løftede Haanden lidt mat fra sit Skød: God Nat, sagde hun, jeg er saa træt. Saa gaar du vel til Ro, min Ven.
Dagens Ord
Andre Ser