Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Han er jo svært i Kridthuset hos Baronen ... og hos den naadige Frøken ogsaa. Claus . Det er netop det, jeg ikke finder passende. Jørgen . Aa nei saamænd. Men saa kunde Hr. Kammerjunkeren jo bare lade et Ord falde til Frøkenen derom. Claus . Ganske vist, men ... det vilde afficere hende. Hun har naturligviis ikke tænkt paa at der kunde være noget Stødende deri; hun er saa god, saa nedladende.
Da Kaffen var drukket, førte Madam Henriksen de unge Damer ind gennem to iskolde, salsagtige Dagligstuer, hvor de sparsomme Mahognimøbler stod stift opstillet langs Væggene, og hvor man maatte balancere frem i Gaasegang ad smalle »Løbere«. Frøken Charlotte tog Mod til sig og spurgte: Hvorfor kom de fra Kragholm og Hvidgaard ikke ind til Onkel, Madam Henriksen?
Frøken Rosenfeld gik med Ida over Pladsen, da hun pludselig følte Taarer paa sin Haand: -Men hvorfor græder Du? spurgte hun. Barnet svarede hende ikke. Skovrideren stod med sin Kone oppe i Dansesalen i Krogen ved det nederste Vindu; Raketterne steg stadig op i Natten, for der var mange, men smaa var de: -Herregud, Mo'r, sagde Lund: hvor er 'et dog sørgeligt.
-Jeg mener, min kære Winsløw, at De ogsaa der dømmer hastigt ... "Vort Aristokrati" jeg skal sige Dem, vort specielle Samfund var sunket hen ... De trak sig ud af det hele og netop de dygtigste, fordi Frederik VII saarede mer end deres Standsfølelse nemlig deres Takt ... saa blev de hjemme ... -Og blev ikke klogere, Frøken Maag. -Det er sandt. Deres Horisont blev snæver.
Men Frøken Friis, der sad med opskudte Skuldre, tilbagelænet i sin Stol, sagde til Frøken Roed: -Nej, Tak for mig. Saa skulde man ovenikøbet være sammen med sine Kolleger ogsaa udenfor Tjenesten. Ida havde ikke talt. Det var, som sad hun, i Skæret af Flammerne, ene, midt blandt de andre, i en lysende Ensomhed. Saa sagde Frøken Kaas pludselig: -Men hvad siger Brandt?
-Hvor De er kold, sagde Roed med de Forvaagedes underligt ligegyldige Stemme. -Ja. Ida slap hende og gik hen til Tærskelen til "Salen". I den nærmeste Seng rørte Patienten sig, og Ida gik ind. En skægget Mand med blaa Briller laa og stirrede op paa hende. -Godaften, Frøken, sagde han med saadan en ydmyg Stemme. -Herre Gud, Lauritzen, sagde Ida, er det Dem. Patienten svarede ikke.
Hun kunde ikke faa Døren lukket op og hun sagde: Ida, hjælp mig. Ida rejste sig og lukkede Døren op. Sid her, sagde Frøken Kjær og trak hende ned paa den lille Puf. -Saa, sagde Qvam, nu er Belysningen gunstig. De begyndte at synge igen, maaske lidt langsommere med Ansigterne vendte mod de glødende Kul.
-Ja, Frøken Roed skulde det Hun skulde altid til sin Søster, der var gift med en Assistent Hansen ved Jernbanen. Det var de eneste, hun kendte i Byen, og der var desuden nok at hjælpe med, om de tre Børn.
Det gik efter Alder og begyndte med Frøken Ida, den yngste. De færdige Frøkener gik hvileløse rundt i Huset i Frisérkaaber, stivho'dede for ikke at skade Frisurerne. -Den evige Ringning her er, sagde Frøken Amalie, som stadig flygtede fra Gangen ind i Balsalen. Det var et Bybud. Theodora havde hentet til Fru Gravesen, som ringede.
Men Ida blot stønnede. -Og saá telegraferede vi, hviskede Sofie igen. -Ida saá som et Par Skygger Frøken Sørensen, der kom med to Sølvstager, og Jomfru Thøgersen, der bragte en Dug. -Aa, sagde Sofie, der begyndte at ryste: det er til det sidste Maaltid. Og hun satte sig paa en Stol. -Vi venter Pastoren, hviskede Frøken Sørensen, og de to blev ved at liste omkring med saa mange Ting.
Dagens Ord
Andre Ser