Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juni 2025
Men pludselig droges de ind mod hinanden og med hastig Aande, berusede af Nattens Duft og Taushed, mødtes de i hede, uvilkaarlige Kærtegn. Naar de saa atter traadte ad Terrassens Gange ind i Stuen, hvor Lampen brændte rolig under sin blaalige Skærm, faldt Carl Urne hen i lange Drømmerier. Men Ellen kunde kaste sig foran Flygelet, og i brusende Larm jog hun alle Strenges Toner op.
Han var ikke ung, det var ikke om Kærlighed, han fortalte men om en vis sindssyg Slagtning, han havde været med til en Gang, hvor de traadte Tarmene ud af Folk med Støvlehælene og kvalte dem i deres eget Møg. Denne Beretning gjorde Luften i Stuen ligesom mere raa og frisk at aande.
Jeg forlanger jo ikke Andet end at see Jer og drage min Aande i Eders Nærhed. Det har jo ethvert Kreatur paa Marken Lov til; er jeg da ringere i Eders Tanker, end den Hest, I rider, og den Hund, I jager med? I glemmer, hvem I er og hvem jeg er. I er min Faders Skriver, og jeg er hans Datter. Ambrosius . Var I ikke ogsaa det, da jeg kom hid?
Men alligevel, det var saa naturligt og selvfølgeligt, kunde umuligt være anderledes. Og hun følte, at han ikke var som de andre Mænd, hun kendte. Hun følte, der var noget stærkt, der laa gemt i ham, og som de andre ikke havde. Da smilte han og bøjede sig frem over hende og kyssede hende roligt og varsomt, men det jog igennem hende, saa hun knap kunde aande.
Det er, fordi jeg synes, jeg ikke er god nok. God nok til hvad? Hans Stemme skælvede: Til at De skal holde saa meget af mig. De taug begge ... han lagde sin Haand paa hendes ... Og afbrudt sagde hun: -Carl De véd jo ... Og Blik i Blik sad de atter tause. Hun følte hans Haand brændte, og svimmel fornam hun, hans Aande var hastig som hendes. Saa slap hun hans Haand.
Mod sin Vilje kom William til at aande dybt og aabnede Munden; Luften var gennemtrængt af Violduft. "Er her Dem for parfumeret?" spurgte Grevinden. "Aa nej, her er som hos Hr. Hoff " "Hos Bernhard Hoff ja, det vil jeg tro," Fru Hatzfeldt havde talt noget hurtigt. Saa standsede hun og tilføjede ligegyldigt: "Jeg kunde tænke det. Hans Bøger er noget parfumerede ..."
Vi har slet ikke Tid til at tælle dem, vi dukker os forsigtigt ind under Skovgærdets Grene i Styrt falder Vandet over os og slaar ind paa Skovstien. Her er blødt og stille. Luften er saa frisk at aande. Højt gaar Stormen over vore Hoveder. Grenene hænger tunge, glinsende i Skumringen. I Krattet hopper Fuglene til Ro. Snegl efter Snegl lister frem fra Græsset. Jeg gaar mod Træet.
Hun holdt dem paa Agnes, store og angstfulde. Katinka blev ved at stirre paa hende med det samme Blik. -Katinka.... Den døende stønnede og sank tilbage. Skeen faldt ud af hendes Mund.... -Hun faar Ro, sagde Vaagekonen. Katinkas Øjne faldt til. Agnes slap hendes Arme. De satte sig hver paa sin Side af Sengen, lyttende til hendes Aande, der kom uregelmæssigt og ganske svagt.
De tav igen og de hørte kun Hundens dybe Aande, mens den laa ved deres Fødder: -Hvor Rolf er stille. -Ja. De hviskede begge. I den skumrende Have bevægede der sig ikke et Blad. -Det er, som alting vidste, at Du skulde rejse. De rørte sig ikke. Men Olivia følte et Par Taarer, som i Mørket faldt ned paa hendes Haand. -Lad os gaa op til Børnene, sagde Ida.
Hun blev tungere i hans Arme. "De danser saa stærkt," sagde hun. Han førte hende hurtigere. "Det er Melodien," sagde han og blev ved at se paa hende. Han følte Varmen i Salen, men hendes Aande skar dog igennem; den kom stødvis. Der fo'r et andet Par forbi, han maatte tage hende fastere, føre hende ud til Siden. Deres Øjne hvilede i hinandens ...
Dagens Ord
Andre Ser