United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !


De sad paa Kanten af Stolene, havde altid klamme Hænder, sagde "Ja" og "Nej" og aad som Ravne ved alle Maaltiderne. Om Aftenerne blev der læst højt under Mlle Leterriers Forsæde. Det var Bøger af Samlingen pour les jeunes filles . De skiftedes til at læse. De to fregnede forstod ikke et Ord. Naar de selv læste, smurte de paa, uden at drage Aande, saa Fregnerne glødede. Ingen forstod en Stavelse.

Hun blev forvirret og ganske bleg. Og i det samme greb hun Kaaben, slog den om sig og steg ned i Vandet. De gik rundt om Kurhusets Galleri, hvor Dørene stod aabne til det mauriske Tag. Nede i Salen havde det været meget varmt, knap til at aande. Her følte man Luften fra Havet, stærk og kølig, og med Carl under Armen traadte Ellen ud paa Taget.

Det var vel det smeltende Spil det lød næsten som Suk, de lette Slag paa de mellemste Taster. "Tror De, jeg er lykkelig," sagde hun lidt efter, dæmpet. "Hvem er lykkelig?" Hans Kind rørte ved hendes Haar. Saa fo'r han lidt tilbage, nede i Kirken klaprede Sidedøren. Ogsaa hun fo'r sammen, men hun blev ved at spille. Han stod og saá paa hendes hvide Nakke bag Pibekraven, hans Aande strejfede den.

Jeg gaar med Solen lige ind i Ansigtet. Jorden ligger foran mig hyllet i Vaardagens Dis. Livets hede Aande slaar ind om mig, og jeg føler det, som brister det i mig. Paa Knæ ... Nej, Hovedet højt og Sanserne aabne. Ogsaa du er en Del af Livet, der gror ejer dets Kraft og dets Fylde. Min Lykke spænder Brystet, jeg maa raabe for at faa Luft og jeg bliver myg og stille ...

Hvor Voksstablens Lys faldt stærkt paa hendes Haand! den skinnede mellem Haaret. William bøjede sig ned, lyttede forsigtig til den sukkende Aande, lod Portièren falde bag sig og gik forbi Vaagekonen ind i sit Værelse. Men sove kunde han ikke. Undertiden, naar han saaledes laa vaagen, gik Faderen gennem Værelset.

Mig synes ikke, I har Stort at takke for, efter hvad I der beretter. Hvad mener du, Bodil? Bodil . Vorherre har dog sparet ham Liv og Helsen. Han kunde jo være omkommen i det brændende Huus eller have mistet sin Førlighed for bestandig. Abigael . Liv og Helsen! Ja, naar man ikke forlanger Andet. Ambrosius . Lidt! Kalder I det Lidt, at jeg lever, at jeg kan flytte min Fod og drage min Aande?

Hun blev jo længere jo mere stille, men naar Axel bød hende op, var hun villig, og hun blev ikke træt. Sigrids smaa Hænder var aldeles vaade og kolde, hendes Aande lød som lette, næsten usporlige Pust. Hver Gang en Dans var forbi, smilede hun uden at sanse hvorfor. Hen paa Natten var Tiden bleven evig om dem, de havde danset saaledes siden alt begyndte.

De hørte igen Uhrenes Gang, mens Sofie tændte et eneste Lys, hvor Stearinen krøllede sig som lange Traade op mod Flammen og faldt. -Sover hun? spurgte Ida igen. -Hun er vaagen. De hørte den hivende Aande og en Stemme, der mumlede. -Taler hun? spurgte Ida. Hun havde rejst sig. Hun følte Haabet næsten som et Stik i sit Bryst, da Vaagekonen skød Døren op. -Har hun spurgt efter mig?

De havde læst med tilbageholdt Aande, drevne frem gennem de usikre Tegn som gennem en Dødsdom, man læser med gruelig Nysgerrighed. Nina lod Bladet falde. Stumme, udmalende Fremtidens Lidelser sad de længe tavse. "Lad os besøge Moder," sagde saa William. Vaagekonen havde hængt Lagener paa alle Væggene, dækket af et hvidt Silketæppe laa Stella paa Sengen.

Fru Carruthers lod mig lære det, hver Gang vi kom til Paris, hun holdt selv af at se det. Jeg kunde høre Christopher aande meget hurtigt. "De kunde faa et Menneske til at gaa til Helvede for Dem," hviskede han. Lord Robert rejste sig pludselig og gik ud af Logen. Saa var det, som om Don Josés Dolk blev boret i mit Hjerte, ikke i Carmens.