Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Oppdatert: 29. september 2025


Da Jenny kom op paa sit værelse om natten, satte hun sig i vinduskarmen og lot det friske luftdrag, som viftet med gardinerne, stryke over sit ansigt. Hun var temmelig fuld aldeles ubegripelig var det, men et faktum. Hun kunde ikke forstaa, hvordan det var gaat til.

Den mand, som det gør, han får ta' følgerne. RELLING. Ikveld går jeg ud med Molvik. Fr'u Sørby. Det skulde De ikke, Relling. Gør ikke det; for min skyld. RELLING. Der er ikke andet for. GINA. Nej tak. Ekdal går ikke med den slags apartementer. Å ti da! RELLING. Farvel, fru Werle. Det lader til, at De og doktor Relling kender hinanden temmelig nøje.

Og jeg vilde naturligvis, hun skulde bare være optat av mig det var antagelig et temmelig umulig forlangende, slik som jeg var dengangen. Som sagt, gud maa vite, hvad Titti vilde med mig. Hjemme vilde de, det skulde være hemmelig, fordi vi var saa unge.

Og for tiden var Heggen, som Helge hadde hørt skulde ha et temmelig letfængelig hjerte, sterkt optat av en ung dansk sykepleierske, som laa i Rom med en gammel dame, hun passet. Det var hendes rødmen, som han syntes var saa underlig det lignet hende saa litet. Den aften kom Fransiska hjem, før han gik.

Brevet omhandlede temmelig bredt flere mere abstrakte Sager, paaviste derpaa de betydelige forandringer, der i den senere Tid var foregaaede i den praktiske Politik, og nævnede de foreløbige Forholdsregler, Partiet i den Anledning agtede at tage.

Hvad De har fortalt os, er av overordentlig stor interesse for os, hr. Clayton,“ sa Sir Ralph, „især det om at det ikke saa ut til at de fik den underretning de vilde ha her.“ Konsulen lo. „Det er godt mine herrer forstaar dette; for mig er det hele temmelig mystisk.“ „Vi skylder Dem at forklare os litt tydeligere,“ sa Sir Ralph, „siden De har kunnet gi os en saa værdifuld oplysning.“

»Hør, sig migsagde han, »De er altså hos Christie endda?« »Christie?« »Jeg syntes, De sagde engang, at De var Bogholder hos Grosserer Christie?« »Å! Ja, nej, det er forbi. Det var umuligt at arbejde sammen med den Mand; det gik istå temmelig snart af sig selv.« »Hvorfor det, da?« »Å, jeg kom til at skrive fejl en Dag, og . . . .« »FalskFalsk?

Det blev lysere og lysere i Værelset, jeg kasted et Blik ned mod Døren og kunde uden synderlig Møje læse de fine skeletagtige Bogstaver om Jomfru Andersens Ligsvøb tilhøjre i Porten; der var også gået en god Stund siden Klokken slog syv. Jeg rejste mig og stilled mig midt Gulvet. Alt vel overvejet, kom Madam Gundersens Opsigelse temmelig belejligt.

Hadde tænkt ogsaa, hvad vilde signora Rosa si, hvis der hændte noget . Uf det var temmelig ydmygende at vite, at hun hadde været ræd for en scene med en forarget signora forsøkt at slippe fra sit løfte til gutten sin for den saks skyld. For, da hun tok mot hans kjærlighet, gav hans kys tilbake saa forpligtet hun sig jo til at gi ham alt, han vilde ha av hende.

Dagens Ord

avgi

Andre Ser