Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 23. juni 2025
O! saa herligt er det Mindste: Draaben, der paa Bladet glindste. Glindste? Ja er den ei svunden, som et fuldfødt Ord fra Munden, man ei kan tilbagekalde i sit Hjertes tause Grund? Thi den syntes jo at falde af sin Vægt i hver Sekund.
NILS LYKKE. Hvad vædder vi, at I går med på mine og Peder Kanzlers anslag? FRU INGER. Østråt gård mod eders knæspænder! FRU INGER. Herr rigsråd! FRU INGER. Eders skemt begynder at blive noget lystig, herre! NILS LYKKE. Den bliver lystigere endnu, i det mindste for mig. I pukker på at have overlistet mig. I truer med at dynge på mig alle menneskers hån og spot.
Jeg er saa sikker paa, at jeg kan faa dig til at bli lykkelig igjen. Og bare du det blir, saa har du gjort mig lykkelig.» Jenny rystet paa hodet: «Hadde der bare været det mindste igjen av min tro paa mig selv. Hadde jeg ikke følt mig saa uoprettelig færdig saa kanske. Men, Gunnar naar du snakker om, at du elsker mig saa vet jeg, at det du holder av hos mig, er dødt og ødelagt.
GREGERS. Er De slet ikke det mindste ræd for, at jeg skal la' min far få et nys om dette gamle bekendtskab? FRU SØRBY. De kan da vel tænke, at jeg har sagt ham det selv. GREGERS. Så? FRU SØRBY. Deres far ved hver eneste smule, som folk med nogen sandhed kunde falde på at sige om mig. Alt sligt har jeg sagt ham; det var det første, jeg gjorde, da han lod sig mærke med, at han havde hensigter.
Der, i mindste Huus i Flekken, men det netteste kanskee, yderligst i hele Rækken, saa det sidste Egetræ, som i Norriscastles Parker skygged over Byens Marker, gav dets ene Side Læ, som om Førsterhuus det var, mens den anden laae saa nære, som en Fiskers, Fjordens Fjære, at, naar Floden høit sig skar, strøede den med perleskjære Muslingskaller Hyttens toede sandbesprængte Trappetrin der i dette Huus jeg boede, denne Hytte den var min.
«Ja da, og du var ikke det mindste sint, du. Bare sød og elskværdig, ikke sandt?» «Naa ja ja. Se her har du min haand, grinebider!» «Tak. Men skal vi saa beslutte os til at reparere?» «Nei.» Ratjes mund smækket i som en rævesaks. «Naa saa, naa!» Dick blev atter stødt og der opstod en fem minutters evighedspause. ! «Du Dick. Skal vi sælge hele kassen?» «Hvem vil kjøbe?» «Hahn &. Hinken, ved du.»
David tog nogle Skillinger op af Vestelommen, rakte Drengen dem, klappede ham paa hans buttede Kind og sagde et Par venlige Ord til Afsked. „Men Grænsen?“ spurgte Andrey. „Skal vi da klare den alene?“ „Grænsen? Den har vi passeret!“ „Hvornaar?“ „For en halv Time siden!“ „Det var mærkeligt! Jeg har ikke set mindste Spor af noget, der kunde ligne en Gendarm.“
„Det er jo et rent Mirakel, at han er sluppen helskindet ud af det Helvede!“ sagde hun, da David havde endt sin Beretning. „Ja, de gjorde det hedt nok for ham,“ svarede David. „De maa sørge for i det mindste i det første halve Aar at holde ham borte fra lignende Affærer, hans Stilling er alt for udsat. Frem for alt maa han ikke forlade St. Petersborg.“
Uagtet han endnu levede, var i fuld Besiddelse af sin aandelige og fysiske Kraft, havde han en besynderlig, næsten haandgribelig Følelse af at være en død Mand. Det var med en fremmeds rolige, lidt medlidende Overlegenhed, at han tænkte paa alle dem, der stod ham nær, og paa alt omkring sig. Hele hans Liv laa i dets mindste Enkeltheder saa mærkværdig klart for ham.
Dagens Ord
Andre Ser