United States or Saudi Arabia ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Vær forsigtig, Navnløssiger den Fremmede, »disse Ruinernes Blomster ere prægtigere end Haugernes. De have suget sine Farver af Blod og kalkede Been, og Luerne have tilberedet JordenDen Gamle forskrækkes. Dog rejser han sig ikke fra Margarethas Græsbænk.

Den berømte flyver bød Kerr en cigaret, og passiaren dreiet sig en stund om Dales fald ned paa skurtaket. Dale vilde ikke høre tale om at gjøre reklame med historien, og skiftet øieblikkelig samtaleemne.

Endelig brøt Sir Ralph stilheten. „Nu kommer den,“ sa han næsten hviskende, idet solen viste sine første straaler ute i horisonten og farvet hele havflaten med rødt og guld.

Hvis De viser Dem med Deres flyvemaskine, bygget efter vore tegninger, og kommer i skudvidde av os, hvorsomhelst det maatte være, saa skyter vi den simpelthen i filler. Haabende at dette er tydelig tale, sier jeg Dem adjø.“ „Behage vente en minut,“ bad tyskeren. „Jeg gjøre mine venner et spørsmaal først.“

Det er da også de utroligste ting, en familjeforsørger har at tænke ; og glemmer en bare det aller ringeste, straks skal en se sure miner. , en vænner Sig til det Også. EKDAL. Ja, du kan vel tænke dig det. Hun er gåt i kurven. HJALMAR. Nej, er hun gåt i kurven! Hun begynder altså at vænne sig til den. EKDAL. Ja, du; det var jo det, jeg spåde. Men nu, ser du, nu er der nogen smaa grejer til

Og fruentimret med det slunkne skørt, med skæve sko, som klasker under hælene, hun er den vingemø, som skulde ført ham ind til samfundsliv med skønhedssjælene. Hvad er igen af flammen? Næppe røgen! Sic transit gloria amoris , frøken! SVANHILD. Ja, det er uselt, uselt dog, det hele: jeg véd ej nogens lod, jeg vilde dele. Nu vel, vi to gør oprør mod en orden, som ej naturens er, men kunstigt skabt!

Det var imponerende at se den for hver time bli større og større, mens en hel hær av arbeidere sværmet under, over og omkring den. Ikke et øieblik spildtes, og dog blev alt arbeide gjort paa det alleromhyggeligste. Og saa kom den dag tiden var utløpet.

Det er ikke grejt at klare sig med stor Familje, jeg kan ikke lade nogen bo Kredit, desværre . . . .« Jeg standsed hende. »Jeg arbejder en Artikel, som jeg altså har fortalt Dem om førsagde jeg, »og såsnart den blir færdig, skal De Deres Penge. De kan være ganske rolig.« »Ja, men De får jo aldrig den Artikel færdig, jo?« »Tror De det?

Hun hadde møtt en og anden mand, og hun hadde spurt sig selv, er det ham . En og anden hadde hun kanske kunnet elske, hvis hun endelig hadde villet men bare da. Hvis hun hadde hjulpet til og lukket øinene for den lille ting, som altid hadde været, som vakte en liten haard motsigelse, hun hadde maattet døive hos sig selv. Ingen hadde hun møtt, som hun hadde maattet elske.

Hvad enden bliver, véd jeg ikke selv. CETHEGUS. Ej! aldrig falder det mig ind at tænke enden. Øjeblikket nyder jeg. Hver glædens skål jeg stikker ud og lader: det hele sin egen skæve gang. LENTULUS. Vel den, der kan. Det mig forundtes ikke ligegyldig at imødese den dag, da intet mer vi har tilovers, og ingen fordring fyldestgøres kan. STATILIUS. Og aldrig glimt af udsigt til det bedre!