Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Hun er jo endnu ved Ungdommen, lille Hansine, smilede Fru Uldahl tilbage. Og for at forebygge al videre Tale om Fruen fra Hvidgaard, spurgte hun Har Hansine faaet Kaffe? Jo, mange Tak da ... Hvad maatte Hansine betale for den? Hi ja e, lo den Gamle En slap da ellers med to Hundrede Miljoner, hi, hi! Det var billigt! Skal Hansine ikke have en Kop til? Jo ... Penge kniber det jo ikke med i Dag!
Hvem er vel heller kort for Brystet en tidlig Morgen, før andre endnu har drukket Luften ind. Tilbage over Engen med højt løftede Skjørter og uden et mindste Hvil. Krykkestokken er lagt helt op under Armhulen for ikke at genere Gangen. "Halløj Mette" nu slap du ind paa Skovstien. Sjalet dækker igen, og Krykkestokken støtter de værkende Arme.
Det var alle Bøgerne fra hendes Barndom: "Ivanhoe", "Erik Menved" og "Prinds Otto". Og mens hun læste, dukkede Skikkelserne frem som Mennesker, hun en Gang havde set, men hun erindrede ikke mere, hvor. Og slap hun da Bogen for at søge i sin Erindring, gled det bort; og hun laa stille hen og nød sine Drømme i mat Velbehag.
Her skal vi ind, sagde Henriksen og strøg Hunden kærtegnende over Ryggen, før hun aabnede Døren. Men Frøknerne maa skræve over ham, for han kan ikke flytte sig. Rinaldo løftede Hovedet, da han sansede de Fremmede, og markerede en Gøen ved at aabne og lukke Gabet et Par Gange; saa sank han sammen igen; og Damerne slap over ham ...
Faderen vilde ikke drikke Kaffe og Moderen og Marschalinden rykkede hen til Vinduet. De sad en Stund tavse begge to, da Faderen var gaaet. Saa sagde Marschalinden, der ligesom fo'r op af Tanker og saá fra Væg til Væg: -Men at det kan blive ved ... -Hvilket? spurgte Moderen. -Det Hele, slap det ud af Fru Harriette.
Øerne havde ikke svigtet Kongen, og hele Norge hang jo endnu ved ham; men som Sagerne stod, var han sig bevidst, at han opgav sin Sag, Danmarks Sag, naar han slap Underhandlingerne og forlod Jylland. Lillebælt var det Vand, Karon færger over. Det var en raakold Aften, hverken mørk eller lys, det regnede ikke, men Luften var fuld af Fugt.
Vil du slippe! hvæsede han. Og Hans Peter slap det Tag, han havde faaet i den Sortes Strube. Hvorpaa han vred sig om paa Ryggen og hylede af Smerte. Jakob kom op paa Knæ, han var nu aldeles rasende, Øjnene traadte ham ud af Hovedet, og han havde Fraade om Munden. Paa ny hævede han Kniven, denne Gang for at støde den i den ulykkeliges Bryst.
Frøken Hansen gik op og ned, talte ikke, tog hans Hænder og slap dem raadløs igen. -Om nogen kom om nogen kom, blev hun ved at sige og vred Hænderne. -Hr. Adolf Hr. Adolf hun havde bragt Vand og dyppede sine Fingre for at væde hans Tindinger. Der kan komme nogen, der kan komme nogen, sagde hun og vidste ikke selv, hvad hun talte. Han løftede Hovedet og saa' forvildet paa hende.
Det var jo Vanvid, umuligt endnu kunde han ikke sige, at han at han kom for at blive Skuespiller. Og han spurgte sig selv, hvordan han dog kunde være gaaet herhen efter denne Nat men hvad skulde han dog skulde han dog finde paa? Men saa stod Instruktøren midt i Stuen. William slap Laasen med et Ryk, gik lidt frem. Instruktøren havde travlt. "Hr. Høg?" spurgte han noget højt.
"Ja," William holdt inde, "jeg havde sagt det... men jeg kom ikke." Hoff slap Posen. "Gik Du ikke?" William svarede ikke. "Hvorfor?" sagde saa Hoff. "Jeg ... traf Lund ..." "Naa aa. Ja saa spiste dine Søstre vel Anden alene." Hoff talte ligegyldigt og gav sig igen i Lag med Konfekten.
Dagens Ord
Andre Ser