United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun følte, hans Haand ryste i sin, og hendes Blik søgte hans Ansigt i Mørket. -Aa, sagde hun mildt, det er ikke saa slemt. Hun sagde endnu nogle Ord, mens hun blev ved at sé paa ham. Saa overvældede Smerterne hende paany, og hun slap hans Haand: Men jeg er meget træt, sagde hun ... Vi ses ... Og hun gav ham Tegn til at gaa.
Der steg Bobler op af Havet, da man slap ham, og alle troede, at han var gaaet til Bunds, tynget ned af alt det, han havde faaet i sin Kajak. Men da de saa nærmere til, saa de dog, at lige akkurat hans Næse stak op af Vandet. Han bevægede sig langsomt indefter. Ingen paa Land havde lagt Mærke til ham, da hans Moder pludselig raabte: „Se der, der kommer „Støvlemanden“!“
Han slap hende, der var kommet en besynderlig Ladhed over ham siden Graaden, og han laa ganske stille paa Tæppet. Hvor det dog var en blød Melodi! Det var, som om han faldt i Dvale, hen i en sød Hvile. Og hvor han længe havde trængt til Hvile saa længe. Hvor blødt det var! Han løftede Hovedet cg saá paa hende.
Han flakkede op og ned, fra Dør til Vindu og standsede igen ved Agnes' Stol og sagde ud i Luften: -Jeg havde jo ikke troet det, Frøken Agnes. Doktoren aabnede Døren: Kom, sagde han. Krampen var begyndt igen. Bai skulde holde hendes ene Arm. Men han slap den igen. -Jeg kan ikke, sagde han og gik med Hænderne for Ansigtet. De hørte ham hulke inde i Kontoret. -Tør Panden, sagde Doktoren.
Fru Martens blev ved at se paa ham, som han stod bred og svær med Jernet i sine Hænder. Nu slap han det og kastede det halvforkullede »Stegestykker« ned i Asken, mens en Kokkedreng bar Chateau-brianden bort; og den store Hr.
De to Søfolk gjorde Mine til ogsaa at springe ned sandt at sige, vi maatte ligefrem true dem med Aarerne til at blive tilbage, hvor de var, ellers var Baaden sunken, ligesaavist som A sidder her, en Synder for Gud ... saa roede vi til og slap ind men da vi kom ud til Vraget igen var de to Mand int til at finde aa-e, saa ulykkelig som A blev.« ...
Naa, saadan sku' det ende ...! sagde Voldby og gav sig sindig til at skære Strikken over med sin Foldekniv Jakobsen! raabte han ned i Stalden, hvor Eleven gik og fordelte Høet rundt i Krybberne Jakobsen! ... Forvalteren har hængt sig heroppe! Hva' har han ...! sagde Jakobsen og slap den Favnfuld Hø, han havde staaet med, bardovs i Gulvet.
Gaderne laa ganske tomme, ikke en Lygte, de snublede og faldt adskillige Gange over et og andet Skramleri, endelig naaede de ned til Sønderport og slap med gode Ord forbi Vagten. Nedenfor Broen under Muren plejede der at ligge en Del Joller, som man kunde leje, men i Nat var der ikke en eneste.
Den gamle Neger havde saa ofte besørget dette, at han var ganske fortrolig med denne Forretning. Loggen blev befæstet til Linen og kastet ud. Linen gled langsomt gennem Toms Haand, indtil omtrent fem og tyve Favn var forsvundet saa slap pludselig Snoren op. Den gamle gav et forskrækket Udraab fra sig: "Den gik itu." "Hvad gik itu?" foer Dick forfærdet til. "Snoren, Kaptajn! Snoren brast."
En gul Dame bøjede sig helt til Siden og lo, mens han trykkede sig tæt forbi; han traadte paa et Slæb og mærkede Køling fra et Par Vifter. Hans Læber næsten strejfede en Nakke, som lænedes pludseligt tilbage. Saa slap han ud og gik hen over Gulvet til en Klynge af Herrer.
Dagens Ord