Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Holst huskede, hvorledes han engang i Barneaarene havde set en Mand, der badede i Strandkanten, miste Fodfæstet, da Suget hvirvlede tilbage, set ham trimle om og blive ført ind under Brændingsfaldet og videre ud med Strømmen, der ikke slap ham levende i Land.
Men nu sendte han ham de tusind Kroner. William læste Brevet. "Jeg sender Dig Pengene," stod der, "i den Tro, Du vil benytte dem vel, i det Haab, at Du ikke vil svigte min Tillid. l Løbet af otte Dage venter jeg, Du sender mig de kvitterede Regninger." Høg slap Brevet. Han sad løselig og jugerede, hvordan han skulde producere disse Regninger. Da han havde betalt Hr.
-Hvorfor vil De hver Dag bringe mig til at sige, at jeg elsker Dem og dog aldrig forstaa mig? Aldrig kun pine mig derfor reiser jeg. Ellens Fod gjorde virkelig meget ondt ... Hun maatte sidde lidt. Hun slap Schønaichs Arm og satte sig paa en Bænk under Træerne. -Ja, det er i aften. Det er sandt. Det er dog heldigt, at jeg faar dem at se, inden jeg reiser.
Nogle tog op i Slæbene og gik noget bøjede, mens de bar det. William skyndte sig hen til Nina, som han skulde have til første Dans, men hun slap forbi med en anden, mens hun demonstrerede og slog ud med den sorte Vifte. Saa havde William ingen Dame.
Der skulde findes en Oplysning i et gammelt Numer af »Bladet«, og Herluf slap endelig løs fra Damekredsen for med Handelsmedlemmet Meyer at komme ud i Budestuen og søge Numeret. De rodede i Bladbunken ved Lys af en Vokssvovlstik og fandt tilsidst Avisen. Meyer holdt Svovlstikken højt op over Pulten, saa Lyset faldt paa Hr. Sørensens Indskrift.
Endelig slap hun igennem og aandede tungt. Men i samme Øjeblik var det, som om hun begyndte at vaagne af en Drøm; hun hørte Graad omkring sig og Hvisken; til sidst kunde hun skelne de enkelte Ord. Hun aabnede Munden for at tale, men Tungen var som Bly. Hun anspændte alle sine Kræfter, og endelig lykkedes det hende at hviske: „Græd ikke, jeg skal ikke dø!“
En Dag, hun tilfældig var oppe paa Loftet, fik hun Øie paa en Jernkrog i en lav Bjælke. Der stod en Stige tæt op dertil. Hun gik op ad Stigen og prøvede Høiden indtil Krogen. Hun gjorde det flere Gange, maalte i Tankerne og beregnede sin Afstand fra Gulvet, naar hun slap Stigen. -Ja, sagde hun, her kunde det ske. Flere Timer tænkte hun kun paa denne Krog.
Saa bøjede William sig frem og trykkede let sine Læber mod hans Pande. "Saa Aladdin," sagde han, "gaa nu hjem til dine Forældre." Den næste Morgen sad Hoff foran sit Skrivebord med et Brev i Haanden, som han læste om og om igen. En Gang imellem slap han det, tog det igen og læste igen.
Hun holdt dem paa Agnes, store og angstfulde. Katinka blev ved at stirre paa hende med det samme Blik. -Katinka.... Den døende stønnede og sank tilbage. Skeen faldt ud af hendes Mund.... -Hun faar Ro, sagde Vaagekonen. Katinkas Øjne faldt til. Agnes slap hendes Arme. De satte sig hver paa sin Side af Sengen, lyttende til hendes Aande, der kom uregelmæssigt og ganske svagt.
Han taalte ikke, han udholdt ikke at se paa denne Stilling og dette Ansigt. Og han slog paa Ruden: -Kom, sagde han, vi gaar op paa Hojen. Hun loftede kun det samme Blik mod Ruden og mekanisk, som om hun fulgte en Befaling fra En, hun ikke kunde modstaa, slap hun Arbejdet og tog sit Sjal.
Dagens Ord
Andre Ser