Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
-Og Janeiro da Rio Janeiro da Hr. Emmanuelo de las Foresas lod Kortene synke hen mod Morgen, naar Guldet slap op og Diamanterne kom frem paa Bordet Diamanter i hundredvis flød over Tæppet ... -Eller Peru da. Tak skulde man ha'e, for saadan en Beværtning som Monaco! -Nej det var noget at tale om naar man forstod... Men Hr.
Det ruskede i Døren til Gangen, som Hans Hvide havde laaset. -Deres Excellence, Deres Excellence, raabte Georg: -Hans kongelige Højhed. -Jeg kommer, svarede Excellencen, og han vendte et Nu sit Ansigt mod Sønnen, mens det var som i et Sekund halvfemsindstyve Aars Lidelser og Liv var skrevne deri: -Jeg kommer, sagde han igen. Georg slap Døren.
Men den Gamle vil ikke se os for sine Øjne ... Det er dog Satan til Blæst! ... Men saa hold dog Kæft, Hunde! ... han har lukket Døren for sig, har Fatter Joachim, og sat Madam Pompadour født Henriksen udenfor paa Vagt. Vi slap da ikke ind; og I andre gør det saagu' heller ikke! Jo, Onkel har selv ... begyndte Frøken Anna.
William rev voldsomt i Døren, syntes saa, at Faderen laa saa besynderlig rolig, og stødte heftigt til en Lænestol for at komme forbi, hen til ham. "Fa'r," raabte han, "Fa'r," raabte han igen. Han rørte ved hans Hoved, følte paa hans Haar, han tog hans Haand, løftede hans Arm op og slap den med et Skrig. Høg var død.
Hun slap ham igen og tog et Par Skridt som for at flygte. Men i næste Øjeblik blev hun paa ny staaende: Mon der var kommet nogen ind i Stalden siden sidst? Hun lindede paa Døren og kiggede: Nej, den var stadig tom ...
Hunden gjorde et Spring frem for ikke at trimle ud, og samtidig hørtes en raslende og skrattende Lyd, der ligesom hoppede efter ham hen ad Gulvet. Kokkepigen slap Kurven og slog Hænderne sammen: Naa saadan at forstaa, sagde hun han har igen vaaren paa Dumpejagt! Hele Selskabet brast i Latter. Om det saa var Frøken Sofie, saa lo hun: Men Hund dog ...! sagde hun.
Han var stakaandet, hed: de rugede Blik i Blik. Musiken holdt op: Hvor vi har danset, sagde han. Hun betragtede ham: hans Blik var muntert. Og hæst sagde hun, i det hun slap ham: -Nei, Carl, De har intet Mod. Og atter kom de lange Dage med triste Tankers Snefog over Sjælen. Og hendes Liv var en Flugt fra det, hvorom hun evindelig kredsede, en evig Spørgen om det, hvori hun ræddedes for begge Svar.
Den var til Frøken Brandt, sagde han. -Til hvem? -Den var til Frøken Brandt, sagde Drengen igen, lige langsomt. -Aa, Herregud, Schrøder slap Gryden: aa, Herregud, saa er 'et slemt. -Hvor er hun? sagde hun straks efter, men i det samme føjede hun til: Naa, la' mig først faa øst op. En af Stuepigerne tog Telegrammet; hun skulde nok bringe det op. -Er De gal, sagde Schrøder og rev det fra hende.
Detektiven udspurgte, men Fyren var standhaftig. »Jeg maa ingenting sige,« vedblev han angst. »Siger jeg noget, gaar jeg glip af saa mange Penge, og jeg er saa fattig og har Kone og Børn. Jeg sværger Dem til, jeg har ikke gjort noget ulovligt. Ikke det fjærneste!« Detektiven betragtede ham nøje. Saa slap han ham med et pludseligt Smil. »Ja, ja; De er fri, indtil videre.
Paa Amfiteatrets Bænke vred Kvinder deres Hænder. Staldmestrene brødes med Giovanni midt paa Jorden. -Luk luk Buret! skreg der Tusinde. Løverne gik logrende rundt om Battys Lig i den tomme Cirkus, hvor alle Blussene brændte. Giovanni sad paa en Kasse ude i Gangen. Fraaden faldt fra hans Mund ned paa hans Bryst. To Artister holdt hans Hænder. Da Kammeraterne slap ham, rørte han sig ikke.
Dagens Ord
Andre Ser