United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Berg stod taus; i pludselig komne Tanker saa han ud over den skaendede O og sagde sagte: -Hvor Marie dog elskede denne Plet. Tine horte det og hun forstod saa vel. Men nogen ny Lidelse folte hun ikke. Hun syntes kun, at Solen smertede hende og Himlens Blaa gjorde hendes Ojne ondt. Tropperne begyndte at samles og lidt efter lidt kom Afdelingerne frem mellem Hegnene, der knoppedes.
Her er Most for Hjertet, gamle! sagde Niels og holdt Terrinen hen under Næsen paa Medaljemanden. I Natten klam og kold bag Frederetsjas Vold ... tog Jørgen øjeblikkelig fat igen og begyndte paa ny sine Danseøvelser. Jørren, Jørren! skreg Marie Kokkepige og greb fat i hans Frakkeskøder du vælter jo Punchen!
Hanne selv sank sammen i Dagligstuen ved Bogskabet og jamrede: -Jeg har sagt til Marie, hun sætter Kaffen paa, sagde hun. -Det var jo godt, svarede Moderen. -Vil Fruen ikke ha'e en Kop med? jamrede Hanne. -Aa, Tak, naar den er der, sagde Moderen. Husjomfruen sad ved Vinduet og broderede.
Svigerinden rugede over sit Børnetøj. Saa lagde, midt som de sad, den lille Kone Hovedet ned over Syæsken og hulkede. -Men Marie, sagde Katinka, men Marie dog.... Hun rejste sig og gik hen til Svigerinden. Hvad er der dog, Marie, sagde hun. Den lille Kone blev ved at hulke ned i sin Syæske. Katinka tog hende om Hovedet og talte stille til hende. Men Marie dog Marie dog.
Hendes Læber bevægede sig, ligesom om hun hviskede. -Her sad Huus helst, sagde Marie. Hun stod ved Siden af Bænken. Katinka fer sammen. Saa sagde hun og smilte stille: -Ja, her vilde han gerne sidde. De gik igen. Da de kom til Laagen, stod Katinka lidt stille. Hun saa' tilbage, ind i Haven: -Hvem mon der nu skal gaa derinde? sagde hun. Hun var saa træt.
Til daglig fik Fru Adolf jo ikke meget at vide, og spørge turde hun ikke For han har jo naturligvis altid saa mange Ting i sit Hoved, sagde hun ; men naar Herluf spiste der om Middagen, talte de om alle deres Planer og Projekter, mens hun sad og spillede Øren og Øjne op: -Ja de har Idéer, de har Idéer, blev Fru Adolf ved til den gamle, Marie. Gamle Adolfs havde aldrig haft mer end den ene Søn.
Den gamle Købmand var blevet træt af alle de gamle Excellencer, og han og Konen gik ørkesløse rundt og talte Spindevævene og Laserne i Tapetet ... Saa mærkede de, der var Ekko i Salen og begyndte at raabe omkap. Erik og Marie var ogsaa blevet færdige med Billederne. De kom ind i Taarnkammeret. Marie havde aldrig før set Svinelæderstapeter og saa tunge Egetræsstole, at hun knap kunde flytte dem.
Denne Hændelse blev det store Adskillelsens Tegn, og snart var Habakuk og Marie Magdalene igen ganske almindelige Mennesker, som ingen tog Hensyn til.
Hurtigt følges vi ad. Bag os lukkes en Dør op og smækkes haardt i. Klaprende Træsko høres over Stenbroen. Lidt længer herhen me' Løgten, Marie. Vi har lagt Byrden fra os paa en stor Bunke Halm og staar i Kreds udenom. Parasollen og Tøjbylten ligger henne i et Hjørne. Lyset falder lige ind i den Dødes Ansigt. Det er overnaturligt hvidt i Skæret. Over Vægge og Loft ligger lange Skygger.
Jeg stolede egenlig mest paa Miss Marie. Saa er det saa heldig, at Kaptajnen bliver irrendes gal paa Fætteren og farer op og kommanderer i bar Trods og Stædighed: »Stop med Pumpningen. Lad Skuden staa. Vi venter til det bliver højere Vand!« Styrmanden vilde mukke, men Kaptajnen rejste sig truende. »Go ahead!« raabte Styrmanden, og saa gik han og smak Kahytsdøren i efter sig.
Dagens Ord