Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juli 2025
»Hm hvem siger De, det er, som vil tale med mig?« »Gesandten fra Caracas.« Kammerherren tav. »Hm hvad vil nu han?« tænkte Manden. »Er der mon flere af vore Papirer, han interesserer sig for?« Han vendte sig atter mod Assistenten. »Aa vær saa venlig at vise ham ind til mig. Men bliv herinde! Tag Deres Arbejde med.« Et Øjeblik efter traadte en høj, slank Herre ind.
-Og saa var Erhard jo ogsaa saa ganske alene herinde lagde hun til. Der blev en Pavse. Han vidste ikke selv, hvorfor han blev forlegen og vilde skubbe Bogen tilbage ind under Hylden, da Professorinden saa' op for at sige noget og blev ligesaa forlegen som han: -Og Vejret blev ogsaa uheldigt, sagde hun lidt stødvis.
I maa gaa ud af Kirken! raabte den gamle Frue til Mængden, der tavs og maabende stod og saa til I maa gaa ud! I har ikke noget at gøre herinde mere! Og Forsamlingen lystrede hende. Ganske langsomt begyndte Kirken at tømmes. Gaa op og faa ham ned, Helmuth! vedblev hun og pegede op mod Præsten Saa skal jeg ta' mig af Konen! Men Helmuth stod bleg og uvis.
Til daglig Brug staar man sig sandt at sige bedst ved ikke at se; det, som Øjet kan opdage herinde, er alt Andet end hyggeligt. Hvad Bohave angaar, indskrænker det sig til et Minimum. Den forekommende Vært stiller ingen Fordringer i saa Henseende, naar han blot faar sin Leje betalt forud. For hans Skyld kan man flytte ind uden Seng engang.
Dengang man var Jordboer, plejede man at drikke saaledes,“ sagde Genfærdet og gik ud. Drengen hørte nu sine Bopladsfæller komme og samles uden for Huset, og de begyndte at kravle ind gennem Husgangen. „Qalanganguase er her ikke,“ sagde de, da de kom ind. „Jovel er han saa,“ sagde Drengen; „jeg har gemt mig herinde, da et Genfærd kom ind. Det drak af Vandspanden.“
Ja hvis De ikke selv sagde det, saa vilde jeg have ondt ved at troe, at det samme Menneske, der for et Qvarteer siden raabte og skreg herinde, saa jeg frygtede for, at min stakkels Præstegaard skulde falde sammen over Hovedet paa os, at han nu sidder og seer saa mørk ud som Hannibals Skygge blandt Carthagos Ruiner.« Jeg svarede Intet, men sad og pillede paa min Uhrkjæde.
Baronen . Hvem understaaer sig at bruge slig Mund herinde? Har jeg ikke befalet ham at holde Folk fra Dørene, Ambrosius? Ambrosius . Jeg har ogsaa holdt mig Befalingen efterrettelig, men Degnen vilde ikke lade sig sige. Baronen . Hvad for Noget! Sætter han sig op imod sit Herskab, Peer Rasmussen? Peder . Nei jeg gjør ikke, naadige Herre!
Det var bestandig Dramaer, de læste, de samme, Stella havde læst for Børnene i gamle Dage, "før Ulykkerne kom", som hun sagde, naar hun om Formiddagen talte med Nina. William læste dæmpet, trykket af Sygeværelsets Indeklemthed og Blomsterduften herinde. Stella havde faaet en lidenskabelig Forkærlighed for Blomster, hun vilde ligge omgivet af Planter ligesom i en Skov.
Det begyndte at blive lyst, og de spiste endnu. Herluf fik Rødvin i et Vandglas, og de drak og klinkede, mens Tanten fortalte: -Saadan havde de spist, i gamle Dage, herinde, med lukket Dør, naar de kom hjem fra Bal, Henrik og hun; og de havde snakket, mens hun sad her op paa Bordet i sin hvide Kjole lige til det blev Dag ... den lyse Dag....
Baronen . Naa ja, gaa han kun, Bøgerne løbe jo ikke fra ham. Ambrosius . Se saa, Bodil! Pokker i Vold med de støvede Bøger! Nu skal vi ud i det Frie og høre Fuglene synge. Bodil . Det faaer I vel knap at høre saa seent paa Sommeren. Ambrosius . Saa har jeg en Fugl herinde i Brystet, Bodil! Den synger baade Vaar og Høst, og aldrig har den sunget saa skjønt som siden jeg kom hid. Hvorfor?
Dagens Ord
Andre Ser