United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og han saa forundret paa hende og spurgte: Hvad hvorfor ikke? En Aften, der var Selskab, havde han lagt sig ved hendes Fødder, og lidt efter havde han støttet sit Hoved til hendes Skuldre. Hun blev forlegen og flyttede sig. Og bagefter, da Gæsterne var borte, havde hun skændt, og han forstod hende ikke.
Men jeg er jo ogsaa bare en fejg Kvinde; i Stedet for at rejse mig og fortælle alle Gæsterne, hvor ussel og nedrig han er; og vil Du tro mig, at Moder vilde blive mest vred, hvis jeg gjorde det, saadan er vi usselige svage Kvinder, og jeg kan godt forstaa, at Du og andre rigtige Mænd mange Gange maa foragte os dybt . Aa, hvor vilde jeg dog ønske, at jeg var saadan en Kvinde som Charlotte Corday eller Jomfruen fra Orleans, for saa skulde jeg vise Jer noget andet!
Men Nils forstærkede sin Stemme for at overdøve ham: ... en Tak for den Kærlighed til Deres Fader, som Du stedse har forstaaet at indpode vore Børn! ... En Skaal altsaa for Hjemmet repræsenteret ved Fru Line Uldahl-Ege født Sørensen! Alle Gæsterne rejste sig; og Fru Line løftede smilende, men lidt bleg, sit Glas imod dem.
-Lider hun? spurgte Marschalinden med en Stemme, man næsten ikke kunde høre: -Jeg giver dem Vin, sagde Hans Excellence, og han gik ind til Spillebordet. -Hvordan har Du spillet mine Kort? sagde han til Faderen, og Hans Excellence satte sig for at spille Rubberen til Ende. Gæsterne var taget bort. I den midterste Dagligstue sad Hendes Naade og blundede i sin Stol.
-Jeg falder for Frøken Jensen, sagde han. Hans Stemme slog over, som om den var hæs. Frøken Jensen tænkte endnu paa det Kys, da hun var kommet hjem i Seng til #Bel-ami#. Katinka støttede sig i Tanker lidt til den radikale Student. Gæsterne var borte. Frøken Agnes stod i Salen og saa' sig om paa Valpladsen.
Han er saa lykkelig." William havde lét. Han holdt inde: "Ja, det er han." "Og han er da osse sand," sagde Andersen. Gæsterne var gaaet. "Naa," Hoff lukkede Døren og gik hen til Stolen foran Kakkelovnen. "Hvordan synes Du saa om Fremtidsmusikken?" William svarede ikke straks. "Jo," sagde han lidt efter og rejste sig fra Sofaen, "Hr. Bloch spiller stærkt ..." "Aa, ja.
"Carruthers er en brillant Fyr, har jeg hørt du skulde hellere indbyde ham, inden alle Gæsterne kommer, Katherine, hvis han er ganske alene paa Branches" han saá spørgende paa mig med det ene Øje. Jeg sagde ikke et Ord. "Maaske er han allerede taget af Sted til London?" Jeg lod, som om jeg havde travlt med min Kaffe.
Hans Excellence traadte hen til Gruppen ved Vinduet og fangede Navnet Goethe, medens alle Gæsterne, der beredte sig til Opbrud, stod op og dannede som en stor Kreds udover Stuen, frem mod hendes Naade, hen bag hvis Stol den linjeslanke Tjener havde flyttet en Standlampe, som han netop tændte.
-Ja i Pensionen var der nok heller ikke ret mange. -Nei Carl saa ikke andre end Fru Dubois, og hun havde ikke en Tand i Munden. Ellen hilste paa enkelte Bekendte, og man gik tilbords. Greven var sulten efter Reisen og spiste stærkt. Ellen maatte underholde Carl. De talte dansk, saa de ikke blev forstaaet, og Ellen fortalte, hvem Gæsterne var og sligt.
Saa blev Franz vant til det nye Liv, og der kom en Overgang, hvor han følte sig meget træt og altid søvnig. Hans Kammerater var heller ikke morsomme. De talte om deres egne Ting, om Pladserne de havde haft og om hvormeget de tjente. De havde en Kæreste blandt Stuepigerne eller i Køkkenet, og forresten sov de den meste Fritid. Om Gæsterne talte de sjældent. Og det var det, som interesserede Franz.
Dagens Ord