United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Jeg synes, det ser saa grimt ud ..." Hoff fortalte ham, at man havde Lov til at skære dem i Stykker. "Og lade Hovederne ligge!" "Nu har jeg spildt tre Aftener af denne Uge," sagde Bloch, "det er ogsaa et forbandet Driveri." "Spildt dem hvordan?" "Aa, et Par Malere havde slæbt mig med ud. Og man ser jo aldrig noget nyt ..." "Ja men," Hoff bød Frugt om, "man kan jo da more sig ..."
Han rutschede ind i Stuen, hev Stokken dér, Hatten her og purrede op i den mørke Manke med begge Hænder. "Sig mig, Bloch," sagde Hoff, "naar udgiver De Deres første Bog?" "Hvorfor?" "Aa jo, jeg vilde gerne anmelde den, inden jeg rejser ..." "Rejser?" "Ja, jeg tænker paa det. Jeg synes ikke, her er rigtig morsomt herhjemme." "Hvor rejser De hen "
Det var første Gang, Fremtidssoldaterne var hos Hoff, de sad og saa sig omkring. "Hvor her en smukt," sagde Andersen og spilede de blaa Øjne helt op. "Hm noget opstillet," sagde Bloch, han gav sig til at vippe paa Stolen og purrede op i en sort Manke. "Om jeg vilde have det Skidt hængende paa min Væg?" Hr. Bloch pegede paa en halvnøgen Kvindefigur over Sofaen. "Det Billede er det saa daarligt?
"Nej helst som Aladdin." Han blev rød helt op under Haaret. "Hvad vil han?" spurgte Hoff, som sprang bort fra "Salambô". "Debutere som Aladdin," sagde William. "Naa ikke andet. Ja, det er jo en rar Bid ..." "Men hvorfor vil De ikke hellere spille en anden ... Rolle ... moderne?" sagde William. Bloch talte om Rudin. "Aa," Hr. Andersen var stadig rød, "jeg synes Aladdin er dejligst.
Bloch, tør jeg ha'e den Ære?" "Hr. Andersen." De gik ind. De talte livligt, Hoff skænkede dygtigt i Glassene. "Hr. Bloch, De drikker ikke, værs'go." "Tak jeg holder ikke af Spirituosa om Aftenen det er skam svært nok endda." "Hvad mener De Medicinen?" "Aa ja ... Men jeg har desuden haft min fordrukne Periode ..." "Det var tidligt," William lo, "var det, da De gik i Skole?" "Nej i mit Rusaar.
Han er saa lykkelig." William havde lét. Han holdt inde: "Ja, det er han." "Og han er da osse sand," sagde Andersen. Gæsterne var gaaet. "Naa," Hoff lukkede Døren og gik hen til Stolen foran Kakkelovnen. "Hvordan synes Du saa om Fremtidsmusikken?" William svarede ikke straks. "Jo," sagde han lidt efter og rejste sig fra Sofaen, "Hr. Bloch spiller stærkt ..." "Aa, ja.
Men de vil s'gu begge to, og raske og sunde er de. Den anden vil være Skuespiller." Hoff fortrød, han havde sagt det. Men Høg stod roligt: "Naa," sagde han blot. Lidt efter kom de. Hoff præsenterede: "Min Ven, William Høg, Hr. Bloch hvad er det, De er, Bloch, foruden tyve Aar?" "Studiosus medicinæ" ..." "Ja rigtig, Studiosus medicinæ. Hr. Høg, Hr.
Saa gav Hoff og Bloch sig til at tale om "La curée". Bloch fandt s'gu "der var brillante Ting i, men ogsaa meget Sprøjt." De talte om Naturalismen. William sagde: "Hvad vilde De helst debutere i?" "Aa i ... nej, det véd jeg saamæn ikke ..." "Men De har dog tænkt Dem ... noget. Det har man altid ..." "Jo tænkt mig nok ... men det er altfor meget..." "Det er vel ikke som Hamlet." William lo.
Dagens Ord